Billige solceller og høj statsstøtte har udløst en eksplosiv interesse for solenergi i Danmark. Solanlæg vokser frem på private hustage, på landjorden og på taget af store erhvervsbygninger. Siden har de mange huller i solcelleloven forstærket effekten. Men snart er loftet nået. Der er politisk opbakning til at støtte opførelsen af 760 MW sol frem mod 2020. Det er nok til at dække knap 200.000 husstandes energiforbrug. Den gennemhullede lov har dog åbnet for en markant udbygning af solcelleanlæg, så der allerede i dag er reserveret støtte til at opføre 560 MW. Dertil kommer en række store projekter på taget af erhvervsbygninger, som kan løbe op i mere end 100 MW.

Snart rammer solcellebranchen altså støtteloftet, og så er det slut – sandsynligvis mange år før 2020. Hverken oppositionen eller det store regeringsparti Socialdemokraterne vil hæve loftet.

»Der er ingen planer om at løfte barren. Vi har sat grænsen ud fra, at vi skal tage to hensyn. På den ene side vil vi gerne have sol som en del af energimikset, for det balancerer godt med vind, men ikke mere end at de økonomiske bukser også kan holde til det, fordi solceller stadig er en af de dyrere energiformer,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil, energiordfører for Socialdemokraterne.

Solcellebranchen er i oprør over udsigten til mange år uden statsstøtte.

»Vi dør. Det siger sig selv 100 procent. Hvis der ikke er støtte til et marked frem til 2020, så er der ikke nogen virksomheder,« siger Jørn Bue Madsen, formand for Dansk Solcelleforening.