Sohn vil have en troværdig rente

Tilliden skal genskabes efter kritikken af CIBOR-renten, lyder det fra erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, der etablerer et markedsbaseret alternativ og vil give bedre mulighed for kontrol gennem Finanstilsynet.

For at fastholde kundernes tillid til bankernes rentefastsættelse vil Ole Sohn etablere en alternativ rente, som Finanstilsynet får mulighed for at kontrollere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Dall
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kritikken af CIBOR-renten har været berettiget, konkluderer erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i ministeriets redegørelse om den stormomsuste bankrente.

"Erhvervs- og vækstministeriet konstaterer, at systemet om fastsættelse af CIBOR har en række svagheder, herunder at systemet ikke længere er markedsbaseret, og at bankernes egenkontrol og procedurer har været utilstrækkelige," skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet fremhæver i sin redegørelse, at den ikke har fundet belæg for, at der faktisk har været manipuleret med den omstridte bankrente, men skriver samtidig, at "det er vanskeligt at afgøre, om CIBOR-renten har været retvisende eller ej."

"Det er for mig helt afgørende, at der er tillid til det finansielle system – herunder referencerenter (...) Jeg vil i den forbindelse gerne sige, at selv om der ikke er indikationer på, at der har været manipuleret med renten, så er det ikke alt i det her forløb, der har været lige kønt at se på," siger Ole Sohn i pressemeddelelsen.

Det markedsbaserede alternativ, der som ventet får navnet CITA, giver mulighed for at bytte CIBOR ud med CITA, hvis en kunde ønsker det. Efter aftale med finanssektorens organisationer - Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen - etableres alternativet fra 1. januar 2013.

Redegørelsen om CIBOR-renten blev sat i gang, efter der blev rejst kritik af, at der kunne være mulighed for manipulation med den danske bankrente CIBOR. Kritikken blev rejst i slipstrømmen på en afsløring af fusk med den tilsvarende LIBOR-rente i England.

Lovændring skal sikre kontrol

Da Finansrådet tidligere i september kom med dets egen redegørelse af CIBOR-renten, frifandt den banksektoren, men bankernes organisation var dengang ikke afvisende for samtidig at etablere CITA som alternativ.

Det andet tiltag ved siden af etableringen bliver, at ministeren vil stille lovforslag om at give Finanstilsynet adgang til at tjekke bankernes interne materiale om CIBOR-renten. Tilsynet vil herefter få mulighed for at gå videre med sagen, hvis noget virker mistænkeligt.

Som sidste tiltag ønsker ministeren desuden, at Finanstilsynet får adgang til at gennemgå bankernes materiale om CIBOR-renten fra 2009 og 2010.

"Såfremt Finanstilsynet i deres tilsyn efter de nye regler bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til mistanke om en strafbar overtrædelse af eksempelvis konkurrenceloven eller straffeloven, overdrages sagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller politiet," siger Ole Sohn i pressemeddelelsen.

CITA versus CIBOR

Mens CIBOR-renten er baseret på, hvad bankerne på en given dag ville tage for at låne penge til hinanden, så vil en CITA-rente basere sig på de lån, som bankerne rent faktisk indgår aftaler om.

I dag har de enkelte banker deres egen CITA-rente over bankens pengemarkedsforretninger, men en eventuel ny, fælles CITA-rente vil kunne supplere CIBOR.

Rentesatserne er ekstremt vigtige, fordi de bliver brugt til at fastsætte renterne på værdipapirer for mange milliarder kroner, blandt andet på bolig- og virksomhedslån. Herhjemme bliver CIBOR-renten fastsat ved at syv storbanker hver dag klokken 11 indberetter, hvilken rente de ville tage, hvis de skulle låne penge ud til en anden bank. Problemet er, at efter finanskrisen tør stort set ingen banker låne penge til andre banker, og derfor bliver renten teoretisk - eller syntetisk, som det hedder i økonomsproget.