Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dermed går de - ifølge Søfartens Ledere - glip af mellem 500 og 3000 ekstra kroner om måneden, fordi skibsrederne ikke vil betale.
Direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn, siger, at søfolkene ikke skal stilles ringere end andre danskere, blot fordi rederierne sparer den skat, som søfolkene skulle have betalt. Den sparede skat betragtes som en slags statsstøtte til rederierne under den såkaldte DIS-ordning.
- Hvis rederierne synes, at det er en for stor omkostning at give søfolkene samme skattevilkår som andre danskere, må de klare det med Folketinget og ministeren, siger Fritz Ganzhorn.
- Siden DIS-ordningen blev indført i 1988, har der været tradition for, at rederier og fagforeninger har kunnet tilpasse nettolønnen til skatteniveauet, siger Fritz Ganzhorn.
Formand for Danmarks Rederiforening Lars Vang Christensen melder hus forbi. Det er ikke skibsrederne, der skal betale for de skattelettelser, som regeringen har givet andre danskere.
- Det har ikke noget med rederiforeningen at gøre. Det er et spørgsmål for fagforeningen og de danske politikere. Der er en overenskomst, som regulering af skattereformen ikke er en del af, og det forholder vi os til, siger Lars Vang Christensen, der er direktør i Herning Shipping.
Skattestriden har fået forhandlingerne om en ny hovedoverenskomst mellem søfolkenes fagforening, Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening, til at gå i hårdknude. Et andet stridspunkt er skibsredernes krav om, at nyuddannede skibsofficerer hen ad vejen skal gå 20 procent ned i løn.
Tålmodigheden med skibsrederne er ved at tørre ud hos kaptajner, styrmænd og navigatører. 200 af dem har netop har drøftet den fastlåste situation på et stormøde på Fyn.
/ritzau/