Sociale medier forandrer TV-billedet

Forbrugerne elsker at være på sociale medier, mens de ser TV. Fænomenet hedder »social-TV«. Annoncører skal lære at blande sig i samtalerne på de sociale medier, hvis de vil undgå at gå bag af dansen, vurderer ekspert.

Vi nøjes ikke længere med kun at se TV, men har ofte gang i flere skærme på én gang og tjekker typisk sociale medier som Facebook og Twitter samtidig med, at vi ser TV. Det er en tendens, som virksomheder skal forholde sig til. Arkivfoto: Lars Laursen
Læs mere
Fold sammen

De tider er slut, hvor danskerne sidder med hænderne i skødet, mens de ser TV. Nu har vi en mobiltelefon, en tablet eller bærbar PC i skødet og fingrene på tastaturet, mens vi følger med i det, der foregår i tossekassen.

Fænomenet hedder »social-TV« og praktiseres af omkring hver tredje dansker mellem 15 og 74 år, viser en undersøgelse foretaget af mediabureauet Carat i en lang række lande i verden. Alene i Danmark er det baseret på 5.000 interview.

Et af de medier, som i høj grad nyder godt af udviklingen, er det sociale medie Twitter. Vi »tweeter« nemlig i høj grad om dét, vi ser i TV.

Således var der under »X Factor«-finalen 8.000 danskere, der kommenterede showet på Twitter, og 30.000 tweetede om det Internationale Melodi Grand Prix i maj. Dét har enkelte TV-stationer fanget. DR begynder at oprette hashtags til mange af deres radio- og TV-programmer, så både seere og lyttere kan interagere og være aktive på Twitter under programmerne.

I USA foregår afstemninger i programmer som eksempelvis »The Voice« og »American Idol« ved hjælp af Twitter, og der er eksempler på, at plottet i TV-serier er afgjort via sådanne afstemninger. Twitter er stadig et nichemedie i Danmark, men kongen af sociale medier i Danmark, Facebook, har netop introduceret »emner«, som vi ellers kun kender fra Twitter og Instagram.

Emner udarbejdes i form af hashtags (#). Digital strateg i mediebureauet Carat, Martin Kronborg, mener, at denne feature vil bringe social-TV skridtet videre i Danmark.

»Emner (hashtags) gør det markant nemmere at kategorisere og dermed finde de samtaler, der eksisterer her og nu, omkring et emne på facebook«.

Annoncører skal være hurtige

TV-vaner har således ændret sig med de sociale medier. Hvad betyder det for annoncørerne, at social-TV er et voksende fænomen? Ifølge Martin Kronborg er der ingen tvivl om, at annoncørerne skal være opmærksomme og forberedte på den evolution, vi oplever med social-TV: Det vil nemlig skabe nye og spændende muligheder.

»Hvis der sker noget på TV, som fanger seernes opmærksomhed, kan brands bruge social media-indhold til at engagere seerne direkte og med det samme. Annoncørerne skal derfor finde ud af at deltage i samtalen om TV-eventen ved hjælp af disse emner. Dermed bliver de markant mere synlige med deres indhold, og det bliver nemmere for seerne at relatere til deres brands,« siger Martin Kronborg.

Et godt eksempel på en annoncør, der med succes har udnyttet dette, er Oreo. Under Super Bowl 2013 gik strømmen på stadion midt under kampen. Oreo havde et social media-team på 15 mand siddende klar hele aftenen, og de reagerede lynhurtigt: Det lykkedes dem at lave, godkende og poste nedenstående reklame på Twitter: »Power Out? No problem. You can still dunk in the dark«.

Seerne elskede tilsyneladende Oreos besked. Den blev retweetet 10.000 gange på én time og tog dermed kampen kraftigt op mod Oreos officielle SuperBowl-reklamefilm, som havde kostet millioner af dollar at producere.

»SuperBowl er den største TV-event i USA med 23 millioner kommentarer på sociale medier. Oreo udnyttede det vindue, der ganske kort opstod, og fik en enorm feedback. Som annoncør gælder det om at være hurtig og sige noget, som både er unikt og relevant – og i overensstemmelse med brandets værdier. Dét formåede Oreo på mesterlig vis,« siger Martin Kronborg.

Social buzz giver TV-seere

Når det er TV-programmer, folk taler om på sociale medier, er det oplagt, at TV-stationerne tager teten på at drive social-TV-fænomenet, mener Martin Kronborg.

»TV-stationerne har interesse i at fastholde seernes interesse på sociale medier. Det viser sig, at jo mere social buzz, der er om et TV-program, desto flere TV-seere vil det program have. Det ser man også konkret på Nielsen-tal i USA, som netop bruger Twitter-data til at måle populariteten af TV-programmer,« siger han.

Det kan eksempelvis ske gennem TV-sponsorater. Ofte bliver TV-sponsorater kun vist på TV og ikke aktiveret yderligere online, men hvis sponsoren formår at blande sig i samtalen og blive relevant på sociale medier, kan virksomheden forstærke sin medieinvestering. Det er derfor op til TV-stationerne at tage ejerskab på de emneord, eller hashtags (#), som samler den sociale samtale omkring et program.

En anden mulighed er at lave dedikerede social-TV-apps til smartphones og tablets, hvilket allerede eksisterer i USA. Disse applikationer samler al samtale på sociale medier og leverer indhold, som seerne kan fordybe sig i, såsom »behind the scenes«, konkurrencer og information om deltagere.

Social-TV er et fænomen, der er vokset i takt med den mobile udvikling.

»Mobilen og tablet er blevet »first screen«, mens TV er blevet »second screen«. TV-sponsorater og TV-spots får dermed mindre værdi, fordi opmærksomheden er på mobilen. Det er altså på mobil og tablet, at annoncører skal sørge for at skabe opmærksomhed,« slutter Martin Kronborg.