Socialdemokraterne vil have minister til at se på Lauritz.com

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) skal undersøge, om forbrugerne kan være trygge, når de handler hos auktionshuset Lauritz.com. Det kræver Socialdemokraterne efter Berlingskes afsløring af storkunders heftige aktivitet på siden.

»Lauritz.com er jo et populært auktionshus. De bliver profileret på tv, og det er fint, og det er også fint, at man genbruger ting, som kommer til gavn i nye hjem. Men det er stærkt bekymrende, at data viser, at de samme ti kunder udviser en helt ekstrem aktivitet, sådan som Berlingske har afdækket,« siger Karin Gaardsted. Fold sammen
Læs mere