Sne på vej til TV-skærmen

Tusinder af danskere kan vente sne på TV-skærmen, når en række ledige TV-frekvenser til næste år bliver lagt om til mobilt bredbånd.

Sådan kan det ende med at se ud, når mobilsignalet forstyrrer TV-signalet. Arkivfoto: Morten Melhede, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Der er nemlig behov for mere kapacitet til at koble bærbare PCer og andet udstyr på mobilnettet, så man kan få internetadgang overalt, og derfor ændres brugen af frekvenserne. Nogle TV-apparaters modtagere kan imidlertid blive drillet af mobilsignalet, som de ikke forstår, og det kan skabe problemer på skærmen. Også hvis mobilsignalet ligger meget tæt på TV-signalet, som modtages via antenne, kan det gå galt, oplyser Erhvervsstyrelsen, som fra årsskiftet overtog ansvaret for hele området. Man kan på www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/aktuelle-temaer/800_MHz-frekvensbandet/800-mhz-frekvensbandet-og-mulig-forstyrrelse-af-tv-modtagelse læse mere om problemerne og om, hvordan man løser dem. Th.