Snart kan du købe Tesla-aktier til en tredjedel af prisen

Snart foretager Tesla et aktiesplit, hvor antallet af aktier øges, mens markedsværdien forbliver den samme.

Den 25. august foretager Tesla et såkaldt aktiesplit. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALY SONG/Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I skrivende stund ligger Tesla-aktien på omkring 6.000 kroner stykket.

Men hvis dén pris holder, vil du 25. august kunne købe Tesla-aktier til omkring 2.000 kroner stykket.

Det skyldes, at Tesla den dag foretager et såkaldt aktiesplit, hvor antallet af aktier øges, mens markedsværdien forbliver den samme.

Aktionærer beholder således deres aktieværdi, der blot fordeles over flere aktieposter. Det svarer – lidt forsimplet – til at bytte én tikrone ud med fem tokroner.

Teslas aktiesplit er således et tre for én, skriver CNN.

To gange 20 for én

Pointen bag et aktiesplit er at øge aktiens likviditet og gøre den mere attråværdig for flere investorer, der måske ikke har kunnet været med i de højere prislag.

Et aktiesplit kan derfor også medføre – som aktionærerne håber, når de stemmer for et aktiesplit – at et selskabs markedsværdi øges, fordi det højere antal aktier til en lavere pris vil øge efterspørgslen på aktien.

De typiske aktiesplit er to for én, tre for én eller fem for én.

Det hænder dog, at virksomheder foretager markant større aktiesplit. Denne sommer har både Googles moderselskab Alphabet og Amazon foretaget aktiesplit på 20 til én.

Teslas markedsværdi er – ligesom Alpabets, Amazons og andre tech-virksomheders – blevet hårdt ramt af de stigende renter, der skal tøjle inflationen.

Siden årsskiftet er Tesla-aktien faldet med næsten 28 procent.

Tesla-stifter og verdens rigeste person, Elon Musk, håber formentlig, at aktiesplittet kan få efterspørgslen til at stige igen.