Snapchat tæt på største børsnotering i to år

Snapchat kan være på vej til at blive børsnoteret til en pris på omkring 140-170 mia. kr.

Foto: LIONEL BONAVENTURE

Det blot fire år gamle sociale medie Snapchat kan være på vej til at blive børsnoteret i foråret. Det kan blive den største amerikanske børsnotering i to år.

Kilder oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at planerne er at sende selskabet på børsen til en pris på mellem 138 og 173 mia. kr. Det vil være den største børsnoteringen i USA siden den kinesiske e-handelsplatform Alibaba blev noteret i USA for to år siden til en pris på 1.182 mia. kr. Blandt sammenlignelige tech-selskaber vil det være den største børsnotering siden Facebook blev noteret til en værdi af 561 mia. kr.

Snapchat, der er placeret i Venice i Californien, har ifølge oplysninger ansøgt om at blive børsnoteret inden reublikanske Donald Trumps overraskende sejr i det amerikanske præsidentvalt, og det er uklart om det kan påvirke Snapchats beslutning.

Snapchat er et kun fire år gammelt selskab. Det er en gratis app, som giver brugerne mulighed for at sende fotos, som forsvinder inden for få sekunder.  Selskabet har mere end 100 mio. aktive brugere, hvor af 60 pct. af er mellem 13 og 24 år. Det gør selskabet attraktivt for annoncører, men der er samtidig også tvivl om den ene betydelig indtjeningskilde er nok for investorerne, skriver nyhedsbureauet.

Snapchat er et de såkaldte ”Unicorn” selskaber, som er venture-støttede selskaber som er mere end en mia. dollar værd. I den kategori findes også taxa-tjenesten Uber og Airbnb, der formidler udlejning af huse og lejligheder.  Ingen af den type selskaber er ifølge Reuters blevet børsnoteret før og det uklart, hvordan aktiemarkedet vil tage imod dem.

Investorerne i Snapchat tæller blandt andre General Atlantic, Sequoia Capital, T. Rowe Price og Lone Pine. Tidligere på måneden kom det frem at, Alphabet, der tidligere hed Google Capital, også har købt en andel i Snapchat.