Snap! – så forsvandt en tredjedel af værdien for teknologigigant

På et øjeblik forsvandt 30 procent af det sociale billedmediums børsværdi efter overraskende melding om, at vanskeligere tider har ramt.

Snap, som står bag Snapchat-billedappen, trækker uventet i håndbremsen efter mere dystre udsigter for fremtiden. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Det sagde »snap!« – og så forsvandt 30 procent af aktieværdien.

Snap, som står bag det sociale billedmedium Snapchat, trækker helt uventet i nødbremsen og skruer ned for ansættelser og udgifter. Dermed melder Snap sig i rækken af større teknologiselskaber, som må erkende, at tiderne langtfra er så gunstige, som de har været.