Smuthul koster danske søfolks arbejde

En række rederier sejler rundt med skibe under Dannebrog - men uden en eneste dansker om bord.

Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skibene er hjemmehørende i byer som Skagen, Kerteminde og København. Dannebrog er også det gode gamle flag. Men om bord på de danske skibe er besætningerne alt andet end danske. For et smuthul i loven om brug af danske og EU-borgere som skibsførere medfører, at stadig flere danske rederier søger og får dispensation fra kravet om, at kaptajnen på de danske skibe skal være dansk eller fra et andet EU-land.

Det er årtier siden, at alle sømænd på skibene var danske. Det nye er imidlertid, at stadig flere dansk-flagede skibe får skåret i antallet af danskere om bord - og at et stigende antal skibe ikke har en eneste dansker om bord.

Selv om antallet af skibe under Dannebrog er steget fra 500 i 2008 til 600 ved udgangen af 2010, så er der ikke kommet flere danske officerer på skibene. Det skyldes bl.a., at mange rederier har fået dispensationer fra brugen af danskere om bord.

En aktindsigt i Søfartsstyrelsens dispensationer viser således, at 56 dansk-flagede skibe nu sejler helt uden danskere om bord. Det gælder især for rederiet Torm, der i løbet af de sidste år har fået 45 dispensationer, så en majoritet af rederiets danskflagede flåde nu sejler uden danskere om bord.

For rederierne er der, i hvert fald på den korte bane, god økonomisk fornuft i, at de hyrer officerer og kaptajner fra f.eks. Rumænien, Ukraine eller Filippinerne. For selv om danske søfolk under DIS-ordningen, Dansk Internationalt Skibsregister, ikke skal betale skat, og rederierne derfor kan nøjes med at udbetale nettoløn til deres søfolk, så er der stor lønforskel på en dansk og en udenlandsk sømand.

Hvor en dansk overstyrmand i f.eks. A.P. Møller - Mærsk typisk tjener omkring 30.000-32.000 kr. pr. måned, så vil en rumæner eller ukrainer i et dansk rederi typisk tjene op mod 10.000 kr. mindre pr. måned. Og gælder det filippinske skibsofficerer er lønningerne endnu lavere. Samtidig, og det er en anden stor forskel, forbliver mange af de udenlandske søfolk længere om bord end de danske. Det sparer bl.a. rederierne for store rejseomkostninger, ligesom det er lettere at styre skibene uden de mange skift.

Se billederne: Sådan ser Mærsks delikatesser ud