SMS-gebyr går til Pakistan

Kort nyt: Danmarks næststørste teleselskab giver nu det gebyr, som kunderne betaler gennem SMS-støtte, til hjælpearbejdet i Pakistan efter de voldsomme oversvømmelser.

Millioner er blevet hjemløse i Pakistan efter de voldsomme oversvømmelser. Nu frafalder Telenor det SMS-gebyr, som normalt tages, når man støtter nødhjælpsindsamlingerne over mobiltelefonen. Foto: A. Majeed, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Gebyret er på seks procent og dækker Telenors omkostninger. Men den norskejede telegigant sender nu pengene som støtte til de op mod 20 millioner mennesker, der er berørt af katastrofen, som har ramt et område tre gange så stort som Danmark.

Læs også: Nødhjælp via mobiltelefoner presses frem

»Telenor er det næststørste teleselskab i Pakistan. Mange af vore kunder og medarbejdere i området er blevet ramt af katastrofen. Derfor er det naturligt, at vi selv aktivt bidrager til hjælpearbejdet,« siger den nyudnævnte finansdirektør, Henrik Skov.

Seks danske hjælpeorganisationer samler ind til ofrene. Det er Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Grænser, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke og UNICEF.

Læs også: Telefirmaer holder på Haiti-hjælp

Teleselskaberne fik for alvor ørerne i maskinen, da Haiti blev ramt af et jordskælv. På stribe frafaldt de det normale gebyr, som ligger på SMS-donationer. Th.