Smedegaard: Det har ikke været let, men vi er godt tilfredse

Ekstremt ugunstige markedsmål gør det svært at være topchef i A.P. Møller - Mærsk, men adm. direktør Nils Smedegaard Andersen er godt tilfreds alt til trods.

Foto: Liselotte Sabroe

»Hvis jeg skal starte med at give mit eget syn på tingene, så må jeg sige, at arbejdsforholdene ikke har været nemme,« sådan åbnede topchef Nils Smedegaard Andersen sin pressebriefing efter regnskabet fra første kvartal, hvor stort set alt gik tilbage.

»Vi har rekordlave fragtrater og meget lave oliepriser, så det var vanskellige markedsforhold, men det taget i betragtning, så er vi okay tilfredse med resultatet.«

Og så gennemgik Nils Smedegaard Andersen ellers lidelseshistorien for hver af A.P. Møllers fire forretningsben, og hvilke tiltag selskabet har gjort for at imødekomme de svære betingelser, som verdensmarkederne for øjeblikket stiller.

»De fleste af vores forretninger er i positv gænge - ikke positiv udvikling - men de tjener penge,« lød det fra Smedegaard.

Det største ben i A.P. Møller - Mærsk, Maersk Line, fragter flere containere, end man gjorde i samme periode sidste år, men omsætningen falder alligevel voldsomt grundet de ekstremt lave fragtrater.

»Vi har reduceret vores enhedsomkostninger med 16 procent, så det er vi tilfredse med, og vi tror, det var det absolut bedste, der kunne opnåes,« sagde Smedegaard.

A.P. Møller - Mærsk

I mio. dollar1. kvartal 20161. kvartal 2015Ændr.
i pct.
Omsætning8,53910,547-19%
Driftsresultat4901823-73%
Nettoresultat2241572-86%
Egenkapital35,80436,948-3%
Egenkapitalrente2.515.9-84%

Som den anden store årsag til Maersks perfekte storm finder vi den lave oliepris. Den påvirker naturligvis også Maersk Oil, der dog har sat gang i et benhård program til reducering af omkostninger, og Nils Smedegaard Andersen løftede sløret for, at break-even omkostningerene for en tønde olie nu ligger et sted mellem 40-45 dollar.

Gælden hos A.P. Møller - Maersk er steget i første kvartal 2016, og det skyldes, at koncernen skulle financiere de to opkøb som selskabet har lavet: Ét i oliebenet og ét i havnebenet, APM Terminals. Hos sidstnævnte var dagens regnskab heller ikke opmuntrene læsning idet det underlæggende resultat faldt fra 175 til 107 mio. dollar.

»APM Terminals er stadig udfordret, og de leverer et dårlige resultat end sidste år. Det skyldes udelukkende, at de olieafhængige lande, som Rusland, har svært ved at finansiere import overhovedet,« sagde Nils Smedegaard Andersen.