Smartphones trumfer vielsesringe og husnøgler

Der er ingen tvivl om, hvad der er den vigtigste teknologi blandt unge mennesker: Smartphonen trumfer alt.

Smartphones er blevet en uundværlig bestanddel i dagligdagen for de 18 til 30-årige. Fold sammen
Læs mere
Foto: SIEGFRIED MODOLA

Smartphones er blevet en uundværlig bestanddel i dagligdagen for de 18 til 30-årige.

Det viser en undersøgelse foretaget for Ciscos Connected World Technology, der er et stort amerikansk It-selskab.

De har sat fokus på, den teknologiske samt digitale påvirkning og anvendelse hos mennesker mellem 18 og 30 år på tværs af 15 lande. For 54 pct. er smartphonen det første, de kigger på, når de vågner.

Undersøgelsen viser også, at de unge er villige til at ofre en lang række ting for deres kæreste ejendel. Faktisk i tilfælde af røveri er smartphonen, næst efter pengepungen, den genstand 18 til 30-årige er mest bekymrede over at miste.

”For mange er smartphonen den vigtigste adgang til omverden. Som f.eks. er hver anden 18 til 30-årg, villig til at give deres teleudbyder uhindret adgang til alt data på deres smartphone, hvis de kunne få hvilken som helst model og ubegrænset mobildata,” udtaler Carsten Videcrantz, salgsdirektør hos Ciscos Danmark.

Hvis de adspurgte stod med valget mellem deres Smartphone eller tv’et, ville 76 pct. af de 18-30-årige vælge smartphonen. Særligt blandt unge i Korea er tv’et et stort passé, idet 95 pct. uden tvivl vil vælge smartphonen.

Modsat er det Tyskland, hvor næsten halvdelen, altså 43 pct. foretrækker det gode gamle tv og er klar til at smide Smartphonen over bord, måske.