Små virksomheder betaler for meget i forsikring

Halvdelen af landets mindre virksomheder ved slet ikke, hvad de betaler for, når det gælder deres nuværende forsikring. Tjek det omgående, lyder rådet. Det kan nemlig spare dem tusindvis af kroner.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tjek lige dine forsikringer en ekstra gang, og tjek så lige konkurrentens tilbud. Måske er der flere tusind kroner at hente, hvis du skifter forsikringsselskab.

En ny undersøgelse, der er foretaget af DANA, de selvstændiges a-kasse, i samarbejde med forsikringsmæglerne AON, viser nemlig, at halvdelen af mindre virksomheder ikke ved, hvad de betaler for deres nuværende forsikring. Det er selvom, der ofte er op til 20 til 30 procent besparelser at hente, hvis virksomheden vælger at skifte forsikringsselskab.

Undersøgelse, der bygger på besvarelser fra 1200 små og mellemstore virksomheder, for Søren Lindbo, der er administrerende direktør i AON, til at reagere og kalder det for "skræmmende".

"Det er chokerede, at så mange ikke ved, hvor mange omkostninger de har ved at drive deres virksomhed, herunder forsikring," siger Søren Lindbo og tilføjer:

"En del af forklaringen kan være, at det er et område, som folk simpelthen ikke forstår. De køber noget, som nogle kloge hoveder siger, de skal købe. Men hvad de egentlig køber, og hvad de betaler for, det går de åbenbart ikke særlig meget op i."

Han kritiserer forsikringsmarkedet for ikke at være særlig gennemsigtigt, der domineres af forsikringsselskabernes egne sælgere. Det vil ifølge ham siges, at der ikke er det fornødne pres og konkurrence i markedet.Derfor opfordrer han nu virksomhederne til omgående at få fortage et professionelt tjek hos uvildige rådgivere af deres samlede forsikringer, som ifølge ham kan optimere virksomhedens økonomiske omkostninger.


 

Han bakkes op af direktør for Forsikringsmæglerforeningen, Flemming Kosakewitsch, som i pressemeddelelse giver udtryk for, at et professionelt forsikringstjek kan være afgørende for, at virksomheden og virksomhedens medarbejdere får, hvad de er berettigede til.