Små selvstændige bøvler med banken

Lise Klitsgaard er en af de iværksættere, der er blevet overrasket over, at bankerne kan sige nej til at oprette en NemKonto til selvstændige.

Thea Juhl Thorup har oplevet at bankerne hæver store gebyrer ved en simple erhvervskonto. Hun fik også at vide af Danske Bank, at hun var »uinteressan« Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En bureaukratisk mur. Sådan beskriver Lise Klitsgaard den oplevelse, hun havde, da hun forsøgte at oprette en erhvervskonto i Danske Bank.

Lise Klitsgaard er bankuddannet og har de seneste år beskæftiget sig med at undervise unge i økonomi gennem sit projekt Økonomisk Kørekort. For nylig mente hun, at projektet var flyvefærdigt og kontaktede sin bank for at oprette en erhvervskonto, hun kunne indsætte de 50.000 kroner i startkapital, som det kræver at oprette et anpartsselskab. Men ud over at hun skulle betale 1.600 kroner i ekspeditionsgebyrer, skulle banken først overveje, om den overhovedet var interesseret i hende som erhvervskunde.

»Jeg skulle indsende både alle papirer vedrørende virksomheden, likviditetsbudgetter, forretningsmodel og hele pivtøjet, og alt om mig selv og min privatøkonomi gennem flere år, før de i løbet af et par uger ville give svar på, om de ønskede at tilbyde mig en erhvervskonto,« siger Lise Klitsgaard.

Hun synes, det er foruroligende, at bankerne har ret til at afvise iværksættere og på den måde afgøre, om iværksættere skal have lov at prøve lykken som selvstændige erhvervsdrivende, selv om de ikke beder om en krone i kredit.

»Jeg har tidligere tænkt, at den største hurdle ved at blive selvstændig er finansieringen og alle reglerne, men nu viser det sig, at bankerne reelt kan sætte en stopper for, om man kan etablere virksomhed. Det forstår jeg simpelthen ikke.«

Svært for de nye

Berlingske skrev tilbage i maj om Thea Juhl Thorup, der efter at have overtaget en mindre forretning fra sin mor forsøgte at oprette en almindelig erhvervskonto i Danske Bank. Hun fik at vide, at hun ikke var interessant for banken som kunde, fordi hun var en »lille iværksætter med en forholdsvis lille omsætning«.

Lise Klitsgaard endte med selv at sige nej tak til en konto i Danske Bank og har i dag fundet en anden bank med en anden vurderingspolitik. Men hun er bekymret for, at mange af de unge mennesker, hun til daglig har med at gøre, vil have anderledes svært ved at bryde gennem muren.

»Det her handler jo ikke kun om mig, men om unge iværksættere, som måske ikke har de ressourcer, det kræver at kommunikere med banken. De har måske lidt gæld, eller de har ikke lagt de her store budgetter. Men det betyder jo ikke, at de ikke kan få succes med en virksomhed,« siger hun.

Martin Thorborg, stifter af iværksætterforummet Amino, mener, at bankerne er for dårlige til at forstå de nyslåede iværksættere.

»Især de store banker er kort sagt ikke interesserede i iværksætterne. De bruger for meget tid, og de er usikre kort. Og så har de ofte lidt rod i tingene, fordi de er nye og lige skal have det lært.«

Danske Bank understreger, at banken ikke som udgangspunkt siger nej til iværksættere, men at banken er nødt til at leve op til myndighedernes regler for dokumentation.

»Vi får mange nye erhvervskunder ind hver eneste dag, og vi vil rigtig gerne have endnu flere. Der kan dog være situationer, hvor det ikke lykkes at nå i mål med en potentiel ny kunde. Det kan være tilfælde, hvor vi mangler at få den nødvendige dokumentation, der gør, at vi kan leve op til myndighedskravene, eller det kan være, at vi på forhånd kan se, at vi ikke kan understøtte kunden med en forventet kredit. Men udgangspunktet er helt klart, at vi meget gerne byder velkommen til også nyetablerede virksomheder,« siger Niels Bang-Hansen, chef for Business Banking Danmark i Danske Bank i en skriftlig kommentar.