Små købmænd får store tæsk

Dansk Supermarked og Coop Danmark vinder stadig flere markedsandele. De store tabere er de små købmænd.

Foto: Scanpix/Jakob Boserup. Coop Danmark vinder mest og De Frie Købmænd taber flest. Kampen udspiller sig om kolonialvarerne, der sidste år var over 100 millioner kroner værd.
Læs mere
Fold sammen
Kampen om kundernes køb af kolonialvarerne fortsætter. Detailhandlen tramper yderligere på de små købmænd, når det gælder salget af kolonialvarer. Det viser friske tal fra detailkonsulentfirmaet Stockmann Gruppen, som Jyllands-Posten skriver om.

De frie købmænd går fra at have en markedsandel på 27,9 procent til 27,3 procent. Selv om det ikke er en enorm forskydning i forhold til sidste år, betyder det er del, da der er blevet solgt kolonialvarer for mere end 100 milliarder kroner i 2008.



Omsætning i pct. 2007 2008
Aldi/Lidl 4,6 4,7
Dansk Supermarked 31,1 31,5
COOP 36,3 36,6
Købmændene 27,9 27,3


Et argument for at købmændene svækkes yderligere lige nu, er at de mangler en stærk discountkæde til at markere sig. Købet af Alta, som senere blev til Kiwi Minipris, gav købmændene et ståsted på discountmarkedet. Men med kun 50 butikker har giganterne Coop Danmark og Dansk Supermarked stadig det suveræne overtag.

Den største aktør på kolonialmarkedet er fortsat Coop Danmark, der efterhånden har bevist, at de ikke længere har svært ved at holde fast i sine kunder.

»Mange ting er lykkedes for Coop Danmark de seneste år. Butikkerne er blevet moderniseret, så de er mere tidssvarende. Samtidig er tidsånden med koncernen, der står højt i forbrugernes bevidsthed, når det gælder økologi og samfundsansvar,« Henning Bahr, der er direktør i detailkonsulentfirmaet Stockmann Gruppen.