Små foreninger slås med bøvlede hvidvaskregler: »Det rene galimatias«
Flere frivillige foreningsaktive stopper på grund af bureaukratiske byrder som følge af hvidvaskloven. Imidlertid viser nye tal, at ingen foreninger nogensinde har brudt loven.

Flere frivillige foreningsaktive stopper på grund af bureaukratiske byrder som følge af hvidvaskloven. Imidlertid viser nye tal, at ingen foreninger nogensinde har brudt loven.

Det er lørdag formiddag, og medlemmer af Listed Borgerforening har arrangeret samkørsel til årets udflugt. En hel dag i fællesskabets tegn, som de har glædet sig til.
»Vi skal op og høre om de nye ejere i Brændesgårdshaven, og hvordan de har fået den op og stå så fint. Og så skal vi ud og spise på et røgeri bagefter, hvor vi hygger sammen,« fortæller foreningens frivillige kasserer, Lene Vedsegaard.