Små biotekvirksomheder gisper efter vejret

Der er meget få succeshistorier i nyere dansk biotek. Især kniber det med at skaffe kapital. I 15 år har Medicon Valley Alliance uden synderligt held søgt at hjælpe nye firmaer på vej, så nu skal der fokuseres på færre områder.

Begrænsning: Stig Jørgensen, administrerende direktør for Medicon Valley Alliance, mener, de begrænsede ressourcer ikke skal smøres for tyndt ud. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er cirka 8.000 kilometer mellem Silicon Valley i USA og Medicon Valley i Danmark. Nu måles succes ikke i kilometer, men hvis den gjorde, ville der omtrent være lige så langt mellem de to industriklynger.

IT-mekkaet i Californien udviklede sig til et omdrejningspunkt for den digitale tidsalder, men ambitionerne for, at Medicon Valley kunne gøre det samme for dansk farma, runger i dag hult i den danske dal.

Underskoven af små virksomheder, der skulle trække medicinallæsset sammen med de store lokomotiver Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma, er på trods af 15 års intenst fokus ikke dukket op.

I dag er væksten i Medicon Valley nogenlunde på linje med andre life science-klynger rundt om i verden. Men hvis man i stedet fokuserer på de mellemstore og små virksomheder, så ligger den dansk-svenske klynge helt i bund.

»Udfordringen er at rejse tilstrækkelig kapital til vækst. Det er forholdsvis let at starte et biotekselskab op i Danmark, men problemet er at rejse kapital til de kliniske studier,« siger Stig Jørgensen, der er direktør i Medicon Valley Alliance.

Det er ikke kun i Danmark, at de små- og mellemstore virksomheder har problemer med at komme i gang.

Boston Consulting Group udarbejdede tidligere i år en rapport i samarbejde med Medicon Valley Alliance, der viste, at Medicon Valley nok ligger i bunden blandt de globale medicinalklynger, men ingen af de europæiske modstykker klarer sig væsentligt bedre. Helt anderledes ser det dog ud i USA.

Det er også mod Amerika, at Stig Jørgensen vender blikket, når Medicon Valley skal finde inspiration. Iværksætterkulturen på universiteterne er helt anderledes end i Europa, og de højere læreanstalter i USA er er meget mere kommercielle i deres forskning end de danske. Og så har biotek-iværksættermiljøerne i USA flere år på bagen.

»Det er notorisk vanskelligt at få tilstrækkelig forrentning af sine penge ved at investere i biotek. I USA startede man meget tidligere på området, og derfor har man også flere serieiværksættere. Det er problemet for Danmark og Europa, at vi ikke har haft så lang tid til at bevise os,« siger Stig Jørgensen.

Centralt i hele Medicon Valley tankegangen er de tre universiteter i Øresunsregionen: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Lunds Universitet.

Det er gode universiteter, men hvis man holder dem op imod den absolutte universitetselite omkring Boston og San Fransisco, så falmer de danske institutioner unægteligt.

»I USA har de så meget erfaring med at stimulere de bedste elever, få ansat de bedste professorer og give de bedste forhold for udlændinge. De positive cirkler er noget, som vi skal efterleve her, for hvis vi har dygtige folk, kommer kapitalen også,« siger Stig Jørgensen.

Kursen er sat

De svære vilkår for at skaffe kapital og kloge hoveder har ført direktøren i Medicon Valley Alliance til én erkendelse.

»Vi kan ikke være verdensmester i det hele,« siger Stig Jørgensen.

På baggrund af rapporten fra Boston Consulting Group har Medicon Valley Alliance udset sig en række fokusområder, hvor klyngen i forvejen har stærke kompetencer.

»Jeg ved ikke, om det er realistisk nogen sinde at nå op på siden af amerikanerne, men blandt top fem i verden er udmærket. Vi kan ikke smøre vores begrænsende ressourcer ud på en lang række forskellige områder. Vi forsøger i stedet at finde nogle områder, hvor vi har en styrkeposition at bygge på,« siger Stig Jørgensen og fremhæver området drug delivery, der er en meget avanceret teknologi til at transportere medicin til de relevante steder i kroppen.

»Vi forsøger at skabe miljøer, hvor vi er de bedste, så kommer de kloge hoveder også, og med dem følger kapital.«

Selv om Stig Jørgensen er meget positiv om fremtiden for biotek i Danmark, så bakser branchen altså med sine udfordringer. Og det omkringliggende samfund gør dem ikke lettere at løse.

Den danske stat indførte i sommeren 2012 en ny skatteregel, der kun gør det muligt at afskrive 60 procent af tidligere underskud, når et selskab begynder at give overskud. In­te­resse­or­ga­nisationen Dansk Biotek udgav i sidste uge en rapport, hvor det opridses, hvilke konsekvenser skatteomlægningen kan få.

Som en kapitaltung branche, der bruger meget lang tid på at udvikle nye produkter, er nye virksomheder inden for biotek meget afhængige af, at de kan trække deres underskud fra i skat.

»Biotekbranchen har været hårdt ramt af den økonomiske krise, og derfor er lovgivning som denne kun yderligere gift for en branche, der i forvejen er i nød,« siger Martin Bonde, direktør i Dansk Biotek, der konkluderer, at skatteaktivet i de små biotek­virksomheder er blevet 1,4 milliarder kroner mindre værd med den nye lov.

Interesseorganisationen har ydermere spurgt sine medlemmer, hvilken konsekvens de regner med, at loven får, og her er budskabet helt klart: 63 procent af biotekvirksomhederne mener, at skattereglen vil koste arbejdspladser i Danmark.