Slut med investeringer i dansk havvind

Koncernchefen i DONG, Anders Eldrup, skruer bissen på. DONG vil i stedet investere i England eller Tyskland, hvis Folketinget ikke godkender DONGs tilbud om at bygge havmøllepark ved Anholt til 10 mia. kr.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er verdens førende på udnyttelse af vindkraft, og med Danmark i førerfeltet er offshoremøller blevet et symbol på Europas engagement i vedvarende energi. Men hvis ikke danske politikere tør beslutte at give grønt lys til de langt bedre britiske og tyske afregningspriser på el fra havvind, flytter DONG Energy eller andre energiselskaber planlagte investeringer i offshoreparker til udlandet. Sådan lyder det nu fra selskabet:

»Kommer vi ikke til at bygge havmølleparken ved Anholt, fremrykker vi i stedet investeringen til en af DONGs øvrige planlagte parker i England eller Tyskland lidt. Vores bestyrelse skal disponere ud fra, hvad der er bedst for selskabet. DONGs ledelse vil ikke få meget ros for at lave et projekt, der er en dårlig forretning for selskabet,« fastslår administrerende direktør Anders Eldrup over for Berlingske Business.

Opførelsen af Danmarks hidtil største havmølleanlæg hænger på vippen. F.eks. løb tyske E.ON og svenske Vattenfall hastigt bort og undlod af byde. Oppositionen i Folketinget afviste i første omgang klima- og energiminister Lykke Fris’(V) indstilling om at godkende DONGs bud på at bygge og betingelserne for at gennemføre et gigantbyggeriet til cirka 10 milliarder kr. Lige nu er politikerne i tænkeboks, mens DONGs bud bliver kulegravet.

På standby

Mens Storbritannien og Tyskland planlægger at bygge et hav af offshoreparker de kommende år, er udviklingen af nye havmølleparker tæt på at blive sat på standby herhjemme. Politikerne har således endnu ikke besluttet at igangsætte planerne for Kriegers Flak i Østersøen og heller ikke de næste havmølleprojekter ret langt fremme i processen.

Partierne bag 2008-energiforliget – fra VK til DF, S og SF – er gået i tænkeboks, især fordi Anholt-parken, som DONG som eneste investor har tilbudt at bygge, giver danske elforbrugere en ekstraregning på 7,8 milliarder kr. over 12 til 13 år.

Såvel DONG som politikerne på Christiansborg holder afregningsprisen hemmelig, da der er fortrolighed omkring buddet.

For tiden bliver el solgt til 38 øre pr. kilowattime(Kwt.) på almindelige markedsvilkår. Ifølge Berlingske Business’ oplysninger fra kilder i vindmøllebranchen har DONG krævet en garanteret afregningspris på 1,02 øre pr. kilowattimer(kwt.) for de første 50.000 timers produktion fra Anholt-anlægget. Det vil anslået tage 10 til 12 år, inden DONG må nøjes med afregning til markedets almindelige priser.

»Hvis vi skal skal lægge 10 milliarder til side for at investere i Anholtprojektet, skal vi med de risici, der er, være sikker på at få et afkast. Vores bud i forbindelse med Anholtprojektet er fuldstændig som de havmølleparker, vi har investeret i i England og Tyskland. Vi bruger samme regnemaskine,« siger Anders Eldrup.

Opskruede priser

En af landets førende eksperter og analytikere på vindmølleindustrien, direktør for BTM Consulent, Birger T. Madsen, er ikke overrasket over DONGs udspil. Han siger, at investeringer i havmøller er en risikabel forretning. I de senere år har mølleproducenterne Siemens og Vestas skruet priserne op. Haverier og problemer med gearkasser, vinger, transformatorer og fundamenter til møllerne i eksisterende parker har kostet både købere og sælger øgede omkostninger.

»Der er ingen tvivl om, at det kan ende med, at DONG vælger at flytte investeringerne fra Danmark til England, hvor masser af projekter er klar til at blive lavet. Betalingen i England og Tyskland ligger på niveau med 1,02 øre pr. kilowatttime. Kan en dansk eller udenlandsk operatør, dvs. energiselskab, ikke få det i de fremtidige offshoreprojekter i Danmark, vælger selskabet at investere i Tyskland eller England,« siger Birger T. Madsen.