Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
IT-producenten Apple vil ikke længere levere sine Mac-computere med Adobe Flash forinstalleret, så man kan se levende billeder på nettet.
Sådan lyder de seneste toner i den langvarige krig mellem Apple og Adobe. Apples topchef, Steve Jobs, har offentligt kritiseret Flash-softwaren for at være fuld af fejl og har bandlyst den på både iPhone-telefoner og den armholdt iPad-computer.
Gør-det-selv
Nu fjernes Flash så fra grundpakken, når man køber en ny Macintosh-computer. Køberen kan stadig selv hente og installere en Flash-afspiller, der er nødvendig for at kunne se videoklip på Internet. Flash-teknologien er den mest udbredte til filmfremvisning.
Apples korstog mod Flash strakte sig så langt, at alle udviklere fik forbud mod at bruge Flash til at udvikle småprogrammer til Apples mobilverden. Det fik imidlertid de amerikanske konkurrencemyndigheder til at skride ind, og Apple slækkede derefter på retorikken.
Apple-talsmand Bill Evans forklarede den manglende Flash på nye Mac-computere med, at Apple gerne vil sikre, at brugerne altid har seneste udgave af softwaren, som opdateres hyppigt.