Sløve kommuner koster job i tusindvis

Løbende indtægter på minimum 2,3 milliarder kroner om året og en engangsindtægt på 2,8 milliarder kroner koster det samfundet, at kommunerne bruger alt for lang tid på at behandle ansøgninger fra landmænd, som ønsker at udvide produktionen. Hertil kommer tab af tusindvis af arbejdspladser.

Gårdejer Asger Mørks nye stald til 100 ekstra malkekøer har længe stået klar, men han har endnu ikke fået kommunens miljøgodkendelse efter husdyrloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Christensen
Der er så yndigt på landet. Og beboerne er mindre stressede og forjagede end byboerne.

Men i disse dage sidder flere tusinde landmænd med forhøjet blodtryk og er ved at gå ud af deres gode koskind, fordi landets kommuner bruger længere tid på at behandle deres ansøgninger om produktionsudvidelser, end det tager en snegl at krydse Danmark.

Mere end 2.100 ansøgninger fra danske landmænd ligger i kommunale skuffer, som tilsyneladende er meget svære at åbne. Det viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen, som kan findes på styrelsens hjemmeside, efter miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tidligere på året besluttede sig for at hænge kommunerne ud i en offentlig gabestok, så danskerne kan se, om de har svært ved at løse opgaven.

Ansøgningerne beskriver landmændenes planer om at udvide produktionen og bygge moderne, mere effektive og mindre miljøbelastende produktioner. Men i mere end 80 procent af tilfældene er sagsbehandlingstiden meget længere end målsætningen om maksimalt et halvt år.

Samfundet mister årlige eksportindtægter på minimum 2,3 milliarder kroner på den kommunale nøl.

Samtidig ligger 2,8 milliarder investeringskroner og venter på at blive brugt til at udvide produktionen.

Økonomisk konsekvens
Det er de økonomiske konsekvenser af kommunernes lange behandlinger af landmændenes ansøgninger – i fagsprog kaldet miljøgodkendelser.

Hertil kommer, at flere tusinde arbejdspladser går tabt - endda i en tid, hvor arbejdsløshedskøen bliver længere og længere for hver dag, der går.

»Det er besynderligt, at vi i en tid med lavkonjunktur og stigende arbejdsløshed undlader at prioritere et område, som kunne give arbejde til flere tusinde danskere. Der er ikke andet at sige end se så at komme i gang,« siger Landbrugsraadets præsident og formand for de danske landmænd, Peter Gæmelke.

Landbrugsraadet har regnet på, hvad det koster samfundet, at kommunerne sylter de mange ansøgninger fra landmændene. Og der er ikke tale om småpenge, som kun kan fylde en lille sparegris op.

Landbrugsraadet vurderer, at der i øjeblikket er en forsinkelse på lidt mere end 12 måneder ud over den forventede sagsbehandlingstid på 6 måneder. Det vil sige, at en landmand kan se frem til at vente 18 måneder, fra han sender en ansøgning, som i de fleste tilfælde er finansieret og dermed helt grydeklar, til han får en tilladelse fra kommunen til at gå i gang med byggeriet.

Fatal ventetid
Ventetiden kan være fatal for landmanden, fordi efterspørgslen efter hans varer blot finder vej til en anden producent i et andet land.

»Det er fuldstændig urimeligt over for den enkelte landmand, som forsøger at planlægge en optimal drift af sin virksomhed. Samtidig forsinker fornyelsen af produktionen forbedringer af dyrevelfærden og miljøforbedringer,« siger Peter Gæmelke.

En forsinkelse på gennemsnitlig 12 måneder betyder, at mange landmænd venter endnu længere – helt op mod to år. Det er især problematisk i en dynamisk sektor som svinebranchen. Her lukker ti procent af landmændene hvert år produktionen. Sådan har det været i mange år, men tidligere var det ikke et problem, fordi produktionen fra de nedlagte landbrug fortsatte i nye, effektive og mindre miljøbelastende produktioner hos andre landmænd.

Men det kræver en såkaldt miljøgodkendelse at opstarte denne produktion, så i dag forsvinder produktionen blot.

Beregningerne fra Landbrugsraadet viser, at samfundet mister 570 millioner kroner i tabt eksportindtægt, hver gang sagsbehandlingstiden udvides med tre måneder. Derfor er det nuværende samfundstab på 2,3 milliarder kroner stigende til 4,6 milliarder kroner, hvis ventetiden fordobles.

For lang behandlingstid
Det er vel at mærke tabet for svineproduktionen alene. Hverken kvæg- eller fjerkræproducenter er medregnet, så det reelle samfundstab af kommunernes sneglefart er noget større.

Kommunerne erkender, at sagsbehandlingstiden er for lang: »Der er kæmpestore problemer. Det har desværre vist sig at være mere kompliceret end forventet at gennemgå ansøgningerne. Derfor bruger hver medarbejder flere timer per ansøgning, end vi havde regnet med,« siger Jens Stenbæk, der er formand for Kommunernes Landsforenings Teknik og Miljøudvalg.

Han forklarer den lange sagsbehandlingstid med, at kommunerne er løbet ind i en række uforudsete vanskeligheder i forbindelse med, at de overtog opgaven fra de nu nedlagte amter i forbindelse med kommunalreformen. Først og fremmest krævede det et IT-system, som skulle leveres fra Miljøministeriet, men det blev forsinket, og derfor blev der ikke sagsbehandlet det første halve år. Samtidig var der store problemer med at få systemet til at fungere, da det så endelig blev installeret.

Som om det ikke var nok, manglede kommunerne basal data, som ligger til grund for vurderingerne af ansøgningerne.

Og sidst men ikke mindst blev kommunalreformen gennemført samtidig med, at regeringen vedtog nye regler for miljøgodkendelserne. Eksempelvis skulle kun større landbrug igennem den store behandlingsmølle tidligere, men det blev ændret til alle.

KL-formanden kan godt forstå, at landmændene er frustrerede:

»Det har jeg fuld forståelse for. Jeg kan ikke sige andet, end at det ikke har været godt nok. Men det bliver bedre i 2009. Det tør jeg godt love, selv om vi venter på, at miljøministeren kommer med ændringer i måden, vi skal behandle miljøgodkendelserne på,« siger Jens Stenbæk. Men landbruget er ved at være trætte af ord og kræver handling:

»Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tro. I denne sag er vi gang på gang blevet lovet forbedringer, men det eneste, vi har fået, er forsinkelser. I to år har alle parter brugt kommunalreformen som undskyldning, men den kan snart ikke være gangbar længere. Nu skal der resultater på bordet, siger landbrugets øverste chef, Peter Gæmelke.