Investeringsforeningerne tager sig godt betalt for at tilbyde højt profilerede forvalteres aktive forvaltning af kundernes opsparing. Men nu viser det sig, at den aktive forvaltning af pengene måske ikke er så aktiv endda. Ifølge Finanstilsynet er knap en tredjedel af de aktivt forvaltede fonde slet ikke aktive – heller ikke selv om de opkræver løbende gebyr for at være det.

Tilsynet konkluderer, at 56 ud af 188 investeringsforeningsafdelinger på det danske marked reelt er »skabspassive«, som tilsynet udtrykker det.

Mens Finanstilsynet ikke sætter navn på de 56 fonde, kan analysevirksomheden Morningstar trække data ud af sit omfattende system, der viser, hvor aktive forvalterne i de enkelte fonde er. På en liste over de angiveligt aktivt forvaltede fonde kan den reelt aktivt forvaltede andel være helt nede i nærheden af 20 procent, som tilfældet er for Jyske Invest Russiske Aktier. Jyske Invest har fire blandt de ti fonde med den laveste aktivt forvaltede andel.

Men administrerende direktør for Jyske Invest Hans Jørgen Larsen afviser, at det er problematisk.

»Det er smalle markeder, og årsagen til, at de kommer ud med lav active share (andel af aktiv forvaltning, red.), er, at det er meget smalle benchmark,« siger han.

Ifølge Hans Jørgen Larsen har det givet bonus at have aktiv forvaltning på blot en femtedel af formuen i forhold til en ren passiv forvaltning.

Jyske Invests afdelinger for tyrkiske, tyske og indiske aktier ligger også blandt de ti med den lavest aktivt forvaltede andel. Og det danske marked er også blandt dem, der anses for at være smalt – og er af samme årsag er taget ud af Morningstars sammenligning.

Men her viser data, at investeringsfore-ningerne aktivt forvalter mellem 21 og knap 50 procent af deres formuer.

Kunder får ikke, hvad de betaler for

Chefanalytiker i Morningstar Nikolaj Holdt Mikkelsen påpeger, at det kun giver mening at betale for aktiv forvaltning, som kan være 10-20 gange så dyr som passiv forvaltning, hvis ambitionen er at slå markedet.

»Og det kan kun lykkes, hvis porteføljeforvalterne tager nogle bets – det vil sige overvægter nogle aktier og undervægter andre. Det hjælper ikke meget, hvis porteføljen i store træk er identisk med benchmark. Analysen fra Finanstilsynet viser, at hver tredje fond minder lidt for meget om deres benchmark. I de fonde modtager investorerne ifølge Finanstilsynet ikke den vare, som de reelt betaler for,« siger han.

Han anerkender, at det på et smalt marked kan være sværere at opnå en høj aktivt forvaltet andel. Men så må man spørge, om en passiv fond er en bedre løsning.

»En større udbredelse af passive fonde til private investorer vil på flere markeder bidrage til et bedre afkast for investorerne,« vurderer han.

Krav om redegørelser

I dag udgør passiv forvaltning af opsparing kun cirka to-tre procent i markedsandel af de fonde, som bruges af private investorer.

Finanstilsynet forlanger nu redegørelser fra en stribe fonde og vil vurdere, om de skal skifte varedeklaration til passiv.

»Hvis en forening reelt er passiv, bør den også kalde sig passiv,« siger kontorchef Anna Frost-Jensen, der er klar til at slå ned på dem, der ikke har en god forklaring på, hvorfor de ikke er aktive nok.

»Konsekvensen er, at der kan komme påbud, hvis der er grund til det,« siger hun. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) bifalder, at Finanstilsynet tager hånd om problemet, og han fastslår, at de afdelinger, der kalder sig aktive, skal være aktive.

»Det er selvsagt et problem, at der tilsyneladende er nogle af de danske investeringsforeninger, der ikke leverer det, de har lovet investorerne. Når foreningerne tager sig betalt for aktiv forvaltning, skal de selvfølgelig også levere det. Jeg ser derfor frem til, at Finanstilsynet nu vil se nærmere på disse afdelinger og efter en konkret vurdering kræve en redegørelse fra de enkelte afdelingers bestyrelser,« siger ministeren.

Både Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet er rystede over omfanget af passiv forvaltning i de aktivt forvaltede foreninger. Men en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet kommer med en rapport inden årsskiftet, og aktionærforeningen har især fire problemer i forhold til investeringsforeninger, som efter foreningens mening bør tackles.

»Grundproblemet er, at investeringsfore-ningerne er vokset ud af en foreningskultur med et medlemsdemokrati. Men bestyrelsen er udvalgt og indstillet af de banker, der samabejder med investeringsforeningerne. Og derefter skal de så gå til de samme banker og forlange stordriftsfordele og den forvaltning, som de betaler for,« siger Jens Møller Nielsen, direktør i aktionærforeningen.

De fire problemer er behov for uafhængige bestyrelser, gennemsigtighed af hvad man betaler, manglende stordriftsfordele, som flere rapporter har påpeget, samt adgang for udenlandske fonde, så konkurrencen kan øges.