Slik-bamser i juridisk slagsmål

Den schweisiske chokoladevirksomhed Lindt har vundet en juridisk sag mod rivalen Haribo.

Foto: MARIUS BECKER. De to stridsbrødre i karambolage.
Læs mere
Fold sammen

To gyldne bamser, den ene af lavet vingummi og den anden af chokolade, har været genstand for en retssag i Tyskland.

Den tyske slikgigant Haribo har nemlig stævnet den schweisiske chokoladevirksomhed Lindt for at imitere Haribos varetegn, vingummibamsen.

Retten i Tyskland har nu afgjort, at Lindts chokoladebamse ikke er en kopi af vingummibamsen. Vingummibamserne har været en del af Haribos sortiment siden 1960'erne, og Lindt lancerede chokoladenbjørnen i 2011.

Sagen har kørt siden Haribo i 2012 tog konkurrenten med i retten, og anklagede dem for, at produkterne var for ens, og at det kunne forvirre forbrugerne.

En tysk domstol gav Haribo medhold, men senere er sagen faldet ud til Lindts fordel ved appelrettten. Lindt argumenterede for, at chokoladebamsens design er baseret på virksomhedens påskehare, som også er pakket ind i guldfolie med et bånd om halsen. Påskeharen blev produceret første gang i 1952.

Lindt er ifølge en pressemeddelelse utrolig lettede over fortsat at kunne glæde alle chokoladeelskere med deres teddybjørn.