Slate er død. Længe leve HP Hurricane

HPs tavle-PC døde i værkstedet. Men en afløser er måske lige om hjørnet.

Prototypen på HP og Microsofts fælles Slate i hænderne på Microsofts topchef, Steve Ballmer, på verdens største messe for forbrugerelektronik CES i Las Vegas i januar i år. Foto: Robyn Beck, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


HP lagde sin planlagte Slate-tavle-PC på køl, da firmaet for nylig købte resterne af det fallerede Palm.

Men som mange sikkert regnede med, så er HPs tavle-eventyr selvfølgelig ikke færdig endnu.

Netop investeringen i Palm betyder, at HP har fået flere muligheder for at lave en endnu bedre konkurrent til Apples iPad – i kraft af styresystemet WebOS. Og det er altså årsagen til, at HP har valgt at slå koldt vand i blodet og se sine muligheder an. Men måske skal vi alligevel ikke vente så længe på at se HPs bud på en flad sofa-computer.

Ifølge ubekræftede kilder hos HP vil firmaet være i stand til at sende et produkt på gaden i tredje kvartal i år. Ifølge kilden har produktet kodenavnet “HP Hurricane”. En tablet med WebOS. Det skriver Engadget.com.

HP droppede sine oprindelige planer med HP Slate, da det viste sig, at det planlagte styresystem, Windows 7, ikke fungerede optimalt på en lille, transportabel computer. Der var ellers allerede lavet reklamevideoer. Se den "skrottede" computer i reklamen nederst: