»Slap lovgivning kan blive dyrt for alle andelshavere«

Situationen hos de nødlidende andelsboligforeninger risikerer at ramme alle landets andelshavere, hvis der ikke kommer nye regler på området, mener en af landets største ejendomsadministratorer, Datea.

Foto: Brian Bergmann. Alle andelsboligforeninger risikerer at få hårdere økonomiske vilkår, fordi reglerne på området ikke er skarpe nok, mener Datea.
Læs mere
Fold sammen

En række andelsboligforeninger er i store økonomiske problemer, senest eksemplificeret ved landets største forening, Hostrups Have, der for nylig er begæret konkurs af kreditoren, Nykredit.

Det har givet en masse debat om reglerne på andelsboligområdet, såsom; skal andelsboligforeninger overhovedet have komplekse lån med swapaftaler og rentetrapper? Og er det fair, at andelshavere i teorien kan opføre sig som de vil over for kreditor, og stadig være sikker på at blive boende i deres boliger?

Nu blander en af landets største ejendomsadministratorer, Datea, sig i debatten. Anette Dyhl, der er afdelingsdirektør for foreningsejendomme i Datea, frygter, at det i sidste ende vil ramme alle andelsboligforeninger, også de økonomisk sunde, hvis enkelte andelsboligforeninger begynder at udnytte reglerne.

»Hvis man ser, at andelsboligforeninger begynder at løbe fra aftalerne af den ene eller anden grund, så kan man godt forestille sig, at kreditinstitutterne får en anden holdning til at låne ud til foreningerne. Det vil sige, at vi kan komme i en situation, hvor vores rigtigt gode foreninger, som har eksisteret i mange år, kan få svært ved at få finansieret deres vedligeholdelsesudgifter,« siger Anette Dyhl.

Hun efterlyser derfor en revidering af reglerne på andelsboligområdet.

»Jeg kunne godt tænke mig, at man fra politisk hold tager stilling til, om man ønsker et andelsboligmarked i fremtiden,« siger hun og peger på problemstillinger, som man kunne kigge på:

»Det kunne være, at der skulle være nogle regler om, at man ikke må bruge de der renteinstrumenter til at belåne andelsboliger. Det kunne også være, at det skulle være sådan, at når en andelsbolig bliver til en lejebolig, så forsvinder retten til at få en omkostningsbestemt husleje.«

Hun understreger, at hun ikke klandrer de enkelte andelshavere i de foreninger, der nu er i knibe. Men at situationerne, hvor foreningernes dårlige økonomi fører til konkurser, illustrerer de uhensigtsmæssige regler på andelsboligområdet.

»Jeg kan godt forstå, at nogle andelshavere føler sig ramt og uretfærdigt behandlet af kreditoren. Men det er ikke min mission her. Den er, at vi har et marked, som vi gerne vil have til at leve. Og det marked er nødt til at få nogle vilkår og spilleregler, som gør, at markedet har en mulighed for at overleve,« siger Anette Dyhl.

Hun fremhæver blandt andet, at der er stor forskel på, hvordan ens rettigheder er over for kreditor, når man har en ejerbolig kontra en andelsbolig.

Hvis man har en ejerbolig og ikke betaler sin gæld, risikerer man at blive sat på gaden og efterfølgende hæfte for en stor gæld. Andelshavere derimod har ifølge lovgivningen ved en konkurs ret til at blive boende som lejer i deres bolig, og andelshaveren hæfter ikke personligt for gælden i foreningen.

»Hvis jeg undlod at betale på mine lån, så gik der ikke længe, før kreditforeningen havde sat mit hus på tvang. Så havde jeg ikke noget sted at bo. Hvis en andelsboligforening går konkurs, så ved alle andelshavere, at de kan blive boende i deres boliger. Hvorfor skal der være den store forskel på konsekvenserne?,« siger Anette Dyhl.

I virkeligheden betyder det, at kreditoren løber en stor risiko, og hvis den risiko nu begynder at ende ud i tab for kreditorerne, så kan det få konsekvenser for alle andelsboligforeninger, frygter Anette Dyhl.

»I teorien kan der være en andelsboligforeningsbestyrelse, som aftaler noget med et kreditinstitut, hvorefter der kommer en anden foreningsbestyrelse, som vil noget andet. Hvordan kan kreditinstituttet sikre sig mod dette? Det bekymrer mig. Vil de begynde at stramme kreditvilkårene for alle, eller måske ændre på kravene om hæftelse?,« siger hun.

Hun håber derfor, at politikerne snart vil kigge på lovgivningen på andelsboligområdet.

»Jeg mener, at vi skal bevare andelsboligformen i fremtiden. Men vi bliver nødt til at få sat nogle rammer for, hvordan det skal bevares i fremtiden. Og der må politikerne på banen, og det skal være snart,« siger Anette Dyhl.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtalte for nylig til Berlingske Business, at han vil se nærmere på andelsboligområdet i løbet af 2017. Udtalelsen kom i kølvandet på konkursen i Hostrups Have.

»Det er en rigtig ærgerlig situation for alle de involverede parter. Rigtig mange andelsboligforeninger kører heldigvis godt, men der findes foreninger, som er i problemer. Jeg vil ikke gå ind i de konkrete sager, men jeg finder behov for at se på, om reglerne omkring andelsboliger er gode nok. Derfor vil jeg også invitere de relevante parter til en drøftelse i det nye år,« sagde Brian Mikkelsen.