Skype-milliardær scorer jackpot på spilfirma

Med et afkast på 280 procent på et halvt år har skype-milliardæren Niklas Zennström tjent stort på sin investering i tablet-spil-udvikleren Supercell.

Den svenske del af Skype-duoen, Niklas Zennström, har tjent mange penge på sin investering i tablet-spil-firmaet Supercell. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skype-milliardæren Niklas Zennström har tjent stort på sin investering i Supercell, der udvikler spil til tablet-markedet.

Gennem sit selskab Atomico investerede han for seks måneder i Supercell, som tirsdag blev vurderet til 19 milliarder svenske kroner, da japanske Softbank købte 51 procent af virksomheden.

Det skriver di.se.

Da Atomico investerede i Supercell vurderes spil-firmaet at have en værdi af bare fem milliarder kroner, og dermed har Niklas Zennströms investering givet et afkast på 280 procent svarende til 450 millioner svenske kroner - og det på bare seks måneder.

Niklas Zenström er den svenske del af duoen bag Skype, som han opfandt sammen med danske Janus Friis.

I Atomico er Niklas Zennström en af fire partnere. De tre andre tæller Geoffrey Prentice og Hiro Tamura, der begge har en fortid i Skype samt Mattias Ljungman, som er investeringschef i CLS Holdings.