Skuffelse over Apples nye iPhone 16-telefoner. Så den store historie blev en helt anden 

Store dele af den to timer lange præsentation mandag aften handlede om nye funktioner med kunstig intelligens. Men den er ikke klar, når telefonerne kommer på salgshylderne – og der vil gå en rum tid, før den kommer og da kun på få sprog. Imens ruller konkurrenterne videre i fuld fart.

Der er skuffelse mange steder over Apples nye iPhone 16-telefoner, der kommer i handlen 20. september uden de meget omtalte funktioner med kunstig intelligens, som dominerede den to timer lange præsentation mandag aften, men som først senere vil komme som opgraderinger – og kun på få sprog.

Særligt på verdens største mobilmarked, Kina, som er Apples tredjestørste efter USA og Europa, ser Apple ud til at få det svært.