Skrot vindstøtte eller gør den permanent? Forskellig medicin til mølleproblem

Det er et problem, når unge vindmøller tages ned og erstattes med nye. Så langt er de fleste politikere og miljøorganisation enige. Men deres løsninger adskiller sig voldsomt.

Foto: Malte Kristiansen.
Læs mere
Fold sammen

Det er problematisk, at ni år gamle vindmøller ved Randers nu planlægges at tages ned, fordi der ikke længere er økonomi i dem. Så langt er en miljøorganisation og flere politikere enige, men deres forslag til en løsning er meget forskellige.

De ti relativt unge Siemens-møller ved Randers skal tages ned, fordi de ikke længere får støtte, men i stedet skal sælge strøm til den meget lave elspotpris. Når møllerne ikke får støtte efter så relativt få år, så skyldes det, at Danmark de seneste ti år har givet en ret intensiv, men kort støtte i starten af møllens liv. Derfor løber de fleste møller tør for støtte efter fem til syv år, og derefter kan det give mere økonomisk mening at erstatte maskinen med nye møller eller rykke den gamle mølle til udlandet.

Det er vindudvikleren Wind Estate, som i tilfældet fra Randers planlægger at tage sine møller ned, men kritikken retter sig ikke så meget mod virksomheden som mod det støttesystem, der har skabt det den støttevirkelighed, som mølleejere befinder sig i.

»At folk vælger at droppe produktionsapparatet, det er deres egen sag, men det er spild af teknologi og mekanik. Men det bekræfter mig i, at vi har en tilskudsordning, det gør, at der spekuleres i, hvordan man kan hive flest mulige penge ud af systemet,« siger energiordfører hos Danske Folkeparti, Mikkel Dencker.

»Og i og med, at man også hører, at landvindmøller nu er fuldt konkurrencedygtige, så siger det mig, at vi skal se og få fjernet tilskuddet helt til landvind.«

Regeringen har allerede spillet ud med et forslag til ændringer i støtteregimet, hvor man vil lave teknologineutrale udbud, hvor både sol og vind skal kæmpe om et pristillæg på maksimalt 15 øre per kilowatttime i 20 år. En retning som Socialdemokraterne i øvrigt ser ganske positivt på.

Det er også sådan en model, som Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, mener, man skal have for at komme for tidlig nedtagning af møller til livs.

»Vi finder ikke, man kan klandre de pågældende vindmølleejere. Det er en konsekvens af den måde, man har indrettet tilskudssystemet på – at der gives tilskud til et bestemt antal driftsstimer, hvorefter tilskuddet stopper. Derfor mener vi i DØR, at man skal ændre tilskuddet, så det løber i hele møllens levetid. Så ville møller først blive nedtaget, når de var teknologisk forældet, og ikke når støtten løber ud,« siger Christian Ege.

Hos Alternativet ser energiordfører Christian Poll anderledes på spørgsmålet om, hvorvidt det er et problem, at ni år gamle vindmøller, der allerede har fået støtte, pilles ned og erstattes med andre. Så længe møllerne sættes op igen et andet sted, og der derved kommer en nettotilgang af vindkapacitet, så gør det ikke ham noget, at møllerne tages ned og erstattes med andre subsidierede møller.

»Det lyder som et meget godt koncept, for man får en større produktion fra et større område, som er indrettet til det. Men det vigtige er, at de gamle møller bliver nyttiggjort de sidste tyve år, som de har tilbage,« siger han, »For os er det vigtigt, at der bliver opstillet så meget vedvarende energi som muligt for pengene, og det lyder som om, der er noget win-win i denne model, fordi man udnytter de eksisterende pladser i Danmark bedre.«

De 10 Siemens møller samt 20 ældre NEG Micon møller skal efter planen erstattes af 46 nye møller.