Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Betingelserne for at byde på opførelsen af det, der skal blive Danmarks suverænt største vindmøllepark - offshoreparken mellem Djursland og Anholt - har været så skrappe, at det har skræmt en lang række selskaber fra at byde.
Det erfarer Business.dk, efter at have talt med en række centrale aktører i den danske energisektor.
Ikke mindst kravet om, at første mølle skal være tilsluttet elnettet senest den 31. december 2012 - og at parken skal stå helt færdig i september 2013 - har skræmt elselskaberne. Kravene betyder, at parken, der er dobbelt så stor som verdens hidtil største vindmøllepark, Horn Rev II, skal opføres på rekordtid. Når man ikke tidsfristen, venter der elselskaberne bøder på tre-ciftret millionbeløb.
Sandsynligt tøvende DONG-bud
Centrale kilder i DONG Energy vurderer, at selskabet vil byde på parken, men at buddet er tøvende, og at man for at garderer sig har krævet en usædvanlig høj afregningspris. Dermed kan de skrappe udbudsbetingelser resulterer i, at de danske skatteborgere får en meget høj regning for den strøm, parken til sin tid skal levere.
Svenske Vattenfall har allerede meddelt, at de ikke ønsker at byde på Anholt-parken.
"Anholt er simpelthen ikke attraktivt nok. Vilkårerne er meget stramme - blandt andet skal første mølle være i drift allerede ved udgangen af 2012 - hvilket er meget kort tid for et så stort projekt," siger Marianne Reedtz Sparrevohn, kommunikationschef i Vattenfall Danmark.
En anden særlig betingelse i udbuddet ved Anholt er, at ikke kun vinderen af udbuddet bliver mødt med forpligtelser. Også byderen med det næstbedste tilbud skal vedstå sit tilbud i seks måneder efter fristen. Dermed kan man altså blive pålagt et projekt i milliardklassen, man seks måneder tidligere havde afskrevet.
"Det er helt uhørte betingelser, der jo i realiteten betyder, at man som selskab påtagert sig en enorm risiko ved at byde på dette projekt," lyder det fra en højtplaceret kilde i energibranchen.