Skrammer og røde mærker: Denne uge nød topcheferne ikke

Mørkets fyrster og landets fremmeste topchefer havde ingen sjov uge. Skuffende resultater, afslørede hemmeligheder og sager, som selv spindoktorer ikke kan styre, bragte skam og hård kritik ind på direktionsgangene.

Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den forløbne uge var ingen fest på en række kontorer rundt omkring i Danmark.

Få uger har efterladt så mange direktører, spindoktorer, bankdirektører og potentielle folketingsmedlemmer med skrammer og røde mærker som den, vi snart har overstået.

Lad os begynde i Sverige. For efter et par år, hvor hvidvasksagen uge for uge nærmest bare blev værre og værre for Danske Bank og direktion og bestyrelse i banken, rykkede sagen over Øresund og op til Stockholm i den forløbne uge.

Indtil tirsdag i denne uge var danske Birgitte Bonnesen den ukronede bankdronning i Norden. Hun styrede den svenske storbank Swedbank med hård hånd. Hun var i spil, når der opstod ledige topposter rundt omkring – herunder Danske Bank – og hun talte højt og tydeligt om, hvordan hun og Swedbank havde fuldstændig styr på bankens kunder – og derfor på ingen måde risikerede skandalesager à la hvidvasksagen.

Onsdag morgen ændrede alt sig. Svensk TV afslørede, at Swedbank havde været særdels aktiv i at sende milliarder gennem Danske Banks estiske afdeling. Beskyldningen – som ikke er bekræftet – i Sverige er grim for Bonnesen. Tiden vil vise, om beskyldningerne holder vand, men det bliver svært for den danske bankdirektør at drible ud af en tung moralsk shitstorm, som har rejst sig i Sverige.

Længere mod vest, på Esplanaden i København, står Mærsk-topchef Søren Skou også tilbage med røde mærker efter en svær uge. Før regnskabet, som blev fremlagt torsdag, havde jeg efterlyst konkrete meldinger om den digitale transformation, som skal omdanne koncernen til agil logistikgigant.

Jeg fandt ikke svarene på mine – og andres – spørgsmål om fremtiden for Mærsk. Og regnskabet var samtidig skuffende, når man ser på forventningerne til 2018. Investorerne reagerede da også kontant og handlede aktien ned.

En opgave står medierådgiveren Palle Smed også med. Han er efterhånden blevet selve personificeringen af mørkets fyrster – altså de skjulte medierådgivere – som gennemførte den disinformationskampagne, som Falck betalte for mod konkurrenten Bios. Den slags folk kan ikke lide, at deres arbejdsmetoder kommer frem i dagslyset, og slet ikke at der var millioner at tjene på opgaven.

PS: Nej. Vil ikke bruge mere plads på Klaus Riskær, der åbenbart vil i Folketinget. Jeg synes, at det er pinligt at høre på hans moraliseren og bedrevidenhed om de folkevalgte. Husk, at manden har efterladt kæmpegæld og tre domme. Det fortæller vist alt.

Tre ting vi drøftede på Business-redaktionen i denne uge:

Det ukendte papir der presser dækkongen

I Viborg ruller i denne tid sagen mod den tidligere dækkonge Bent A. Nielsen. Han står på anklagebænken for mandatsvig og bedrageri i virksomheden Genan, som i mange år var kendt som en grøn kæmpesucces drevet frem af Bent A. Nielsen. Nu rejser nye papirer i sagen alvorlig tvivl om tidligere udsagn fra Bent A. Nielsen i forbindelse med tilbagebetalingen af et lån på hele 420 mio. kr. Bent A. Nielsen påberåber sig sin uskyld og mener i bund og grund, at pensionskassen PKA, som var medinvestor i Genan, og banker har stjålet hans virksomhed.

Bøder i milliardklassen til storbank

Det er ved at blive hverdag. Myndigheder afslører uregelmæssigheder – eller måske direkte ulovligheder – i banker rundt om i blandt andet Europa, og det ender med storbøder, fyringer og nogle gange sågar fængsel til tidligere ledende medarbejdere. Den »historie« kender vi fra Danmark, hvor både Nordea og Danske Bank som bekendt hænger fast i sager om hvidvask og mulig medvirken til skatteunddragelse. I denne uge fik storbanken UBS et direkte slag over næsen, der vist knækkede med et brag og efterlod en grim blodtud. De franske myndigheder udstak en bøde på hele 3,7 mia. euro til UBS for hjælp til, at klienter kunne unddrage sig skat.

Hallo. Samtale burde fremme forståelsen

De seneste måneder og uger har været hårde for den kinesiske techgigant Huawei – og måske særligt stifteren, Ren Zhengfei. Med præsident Donald Trump i spidsen har vestlige ledere og lande angrebet Huawei, fordi stadig flere mistænker virksomheden for at være et skjult statsligt selskab, der hjælper Kina med at spionere i Vesten. Netop nu er Huawei ude i en massiv modkampagne, som også gælder her i Danmark. Men det er tydeligt, at vreden bobler i kineserne og i Ren Zhengfei. Forleden gav han et uhyre sjældent interview til BBC og slog fast, at Vesten ikke kan »knuse« Huawei, og at lyset vil skinne i øst, hvis det lukkes i vest. Betydningen af retorikken er klar, og det er ikke ligefrem olie på oprørte vande.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske