Skrabet regnskab fra Stryhns

Danske Stryhns kæmper mod discountmærkerne og noterer både faldende omsætning og resultat for 2010.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er den økonomiske krise, der får danskerne til at skifte Stryhns ud med billigere produkter.

"Stryhns A/S har på sine mærkevarer i et stærkt konkurrencepræget marked mistet markedsandele, hvilket primært har været drevet af mistet distribution," skriver Stryhns.

Omsætningen falder til 617,6 mio. kr. i 2010 fra 624,2 mio. kr. i 2009. Årets resultat lander på 21,6 mio. kr. mod 22,7 mio. kr. i 2009.

"Resultatet levede ikke op til ledelsens forventning for 2010. Årsagen kan primært henføres til mistet distribution samt den økonomiske situation i Danmark," skriver selskabet.

Stryhns blev dannet i sin nuværende form i 2008 ved en fusion mellem leverpostejsvirksomheden og Graasten Salater. Virksomheden er en del af den norske AGRA-koncern.

Virksomheden producerer 30.000 tons fødevarer årligt. De afsættes primært på det danske marked.