Skodas nye varebil

Lange udsigter. Den danske importør, SMC, har ikke opgivet at få Roomster vejet op til to tons, som er betingelsen for at opnå de nødvendige 30 pct. afgift. Men sagen er efter tjekkisk afslag for tiden sat i bero.

Skoda Roomster, seneste skud på stammen over de tjekkisk byggede biler, fås nu også i en varebilsudgave.

Tilnavnet er Praktik samme betegnelse, som fabrikken også anvender til varebilsudgaven af Fabia. Roomster har et ganske utraditionelt design, hvor bagenden af bilen er højere end den forreste del. Det giver godt udsyn til bagsædepassagerer i personbilsudgaven og rigtig meget plads i varebilsudgaven.

Desværre er den nye bil ikke blevet godkendt som varebil af Skoda fabrikkens teknikere. For at opnå en beskatning på 30 procent skal bilen have en totalvægt over to ton. Nu vejer den tungeste 1,9 TDI kun 1.775 kg. Altså mangler der 225 kg.

- Jeg kender da de første par bilfabrikker, der hurtigt kunne få en bil i Roomsters klasse op på 2.000 kg., men selv om har gjort alt for at overbevise fabrikken om, hvor god en vare, det ville være, har svaret været nej. Man har ikke villet tage ansvaret, og det har vi måttet respektere. Vi har ellers sendt massevis analyser til Tjekkiet. Vi har om ikke opgivet, så stoppet med at spørge ind til Praktik-modellen - men vi vil fortsat nævne det, for vores forhandlere ville meget gerne kunne sælge varebilen, siger Peter Lorentzen, presseansvarlig hos Skoda-importøren i Danmark, SMC.

Stort varerumRoomster Praktik har et varerum på omkring 1.700 liter. Bag rattet er førerpladsen indrettet med størst mulig komfort for den, der skal køre bilen.

Varme i forsæderne, der også kan indstilles i højden, samt højde- og længdejusterbart rat giver mulighed for en ergonomisk fin kørestilling. Funktionalitet og fleksibilitet har været fokusområder i designet af Roomster. Den tilbyder et utal af muligheder for indretning, og listen med ekstraudstyret, der udvider bilens anvendelsesmuligheder, er omfattende. F.eks. kan der bestilles beslag til fastmontering af to cykler inde i bilen.

Sikkerheden er i orden, idet alle Roomster har antiudskridningssystemet ESP og seks airbags som standard. Den bemærkelsesværdige MPV har fået fem stjerner i EuroNcap's kollisionstest.

Vi har prøvet Roomster TDI som personbil og har kun lovord tilovers for køreegenskaberne. Den er tillige ganske hurtig med den 101 hestes motor med turbo og variabel turbogeometri - hentet fra VW familien. 11,5 sekunder er man om at nå til 100 km/t og topfarten er ca. 185 km/t. Den er tillige ganske smidig med trækkraft i topgear fra under 40 km/t.

Fås med 95 procent afgiftUdstyret omfatter Climatic semiautomatisk aircondition, radio med CD afspiller, der også kan afspille mp3 filer fra CD.

Der er desuden mulighed for AUX tilslutning af mp3 afspiller, ligesom læderindtræk og panoramatag er på ekstra-udstyrslisten. Roomster fås med 3 benzinmotorer og 2 TDI dieselmotorer, og i 3 forskellige udstyrsniveauer Style, Sport og Comfort. Priserne starter ved 199.000 kroner for Roomster med 1.2 benzin motor og Style udstyr. 1,9 TDI koster 263.000 kroner. Gulpladeprisen ville ligge på under det halve. Man kan dog få Roomster som varebil herhjemme, men det er på 95 procent afgift - men det gøre bilen meget dyrere end dens nærmeste konkurrenter, for eksempel VW Caddy med samme teknik, som er blevet endnu mere interessant, fordi den nu kan leveres med ESP.

Skoda blev det syvende største personbilsmærke på det danske marked i 2006. Roomster blev nummer to ved seneste kåring til Årets Bil i Danmark 2007, som fandt sted i oktober 2006.