Skoda vil lave elbiler med hurtig opladning

Skoda vil lave elbiler med hurtig opladning. Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS BALIBOUSE

Skoda har en hurtigt opladende elbil på vej, der kan køre op til 480 kilometer på en opladning. Det skriver den svenske avis Dagens Industri.

Det tjekkiske selskab, der ejes af tyske Volkswagen, har vist sin SUV-hybrid Vision S frem ved bilmessen i Genéve. Og tjekkernes plan er at lancere bilen som hybrid i 2019 og komme med en helt elektrisk model i 2020 eller 2021.



Den elektriske model skal bygges på Volkswagens platform og vil få en rækkevidde på 480 kilometer med en hurtig opladning på blot 15 minutter. Samtidig vil det være til en overkommelig pris, oplyses det.