Skjulte rentegevinster forsvinder fra bankerne

Efter mange års pres giver bankerne endelig efter og overfører penge fra den ene kundes konto til en andens på kort tid. Dermed slipper virksomheder og private af med et skjult gebyr for millioner, påpeger erhvervsorganisationerne og Forbrugerrådet.

Op til 450 millioner kroner har bankerne i gode renteperioder tjent på at lade dine penge »simre« i banken. ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Op til 450 millioner kroner har bankerne i gode renteperioder tjent på at lade dine penge »simre« i banken, når man som mindre virksomhed eller privatkunde lige skulle overføre penge fra netbanken til betaling af alt fra lejeudgifter, køb af IT-udstyr eller tilmelding til den årlige julefrokost.

Renteindtægterne kaldes også valør, der er et konkurrenceparameter mellem bankerne, og bankernes brancheorganisation vil derfor ikke – af konkurrencemæssige årsager – udlevere den slags oplysninger. Alligevel henviser Finansrådet til en rapport med udgifterne ved disse overførsler.

»Den nyeste opgørelse er os bekendt stadig at finde i Nationalbankens rapport fra november 2011. Tallene fremgår således af rapporten »Omkostninger ved betalinger i Danmark«, og her påpeges det blandt andet, at valørindtægterne er afhængige af rente-niveauet,« siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør i Finansrådet.

Af rapporten fremgår det endvidere, at bankernes valørindtægter – under en række nærmere fastsatte forudsætninger – fra 2009 til 2010 faldt fra 450 millioner kroner til knap 200 millioner kroner netop på grund af faldende renter, og siden da er renteniveauet faldet yderligere.

Men når renten atter stiger, vender vinden til fordel for kunderne, der ikke længere går glip af en gevinst på overførslerne. Dermed slutter bankernes lukrative forretning med at forrente kundernes penge til egen fordel, hvilket skaber stor glæde blandt flere erhvervsorganisationer.

»Vi er meget tilfredse med, at pengene nu med det samme kommer til at ligge på virksomhedernes konti frem for bankernes. Der er ingen tvivl om, at det har været fordelagtigt for bankerne at have pengene stående i et par dage, og med den computerkraft, man har i dag, er der ikke nogen, der kan forklare, hvorfor betalinger skulle tage dage. Det er slet ikke, fordi vi har noget imod, at bankerne tjener penge, men så skal de gøre det med et synligt prisskilt på døren i stedet for i det skjulte,« siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.

Branchedirektør fra DI Handel, Lars William Wesch, bifalder også det nye betalingssystem, som han kalder for »et stort fremskridt« til gavn for både private kunder og landets virksomheder.

»Tid er et helt afgørende konkurrence-parameter. Afskaffelsen af valør vil øge produktiviten i erhvervslivet, når virksomhederne er garanteret at modtage pengene med det samme. Det er helt afgørende for især mindre virksomheder, at man får sin betaling hurtigt,« siger Lars Wiilam Wesch, der understreger, at antallet af valørdage allerede er begyndt at blive nedbragt, efter at der forrige år blev indført dag til dag-overførsler i bankerne.

»Det peger alt sammen i den rigtige retning, men der er ingen tvivl om, at man skal blive ved med at kigge i hjørnerne for at nedbringe bankerns valør,« siger han.

Hos Håndværksrådet oplever man også, hvordan langsomme overførsler har haft konsekvenser for små virksomheder. De hurtige overførsler er en klar gevinst for mindre virksomheder, fordi de ikke tidligere har kunnet tilrettelægge deres arbejdsgang på den mest hensigtsmæssige måde,« siger cheføkonom i Håndværksrådet Jacob Thiel.

Afdelingschef i Nationalbanken, Kristian Kjeldsen, anslår, at gennemsnitstiden for kontooverførsler vil falde markant i forhold til i dag, hvor en gennemførsel typisk varer fra få timer og op til flere dage, hvis der er weekender og banklukkedage.

»Vi glæder os over, at Danmark med lanceringen af straksclearingen har en infrastruktur, som er fremtidssikret og blandt de bedste i verden,« siger Kristian Kjeldsen, der også forventer, at straksoverførslerne eksempelvis vil gælde mobilbetalingsløsninger som MobilePay og Swipp. Tidligere har kunden typisk kun modtaget en kvittering, mens betalingen ligesom i netbank har ladet vente på sig.

Områdedirektør Niels Skylvad fra Sydbank har derfor også store forventninger til straksoverførslerne.

»Den nye platform rimer godt på mobilbetalinger, fordi overførselshastigheden passer rigtig godt ind i betalingsoplevelsen for mobilbetalinger, hvor kunderne har en forventning om at få pengene med det samme,« siger Niels Skylvad.

I landets to største banker, Nordea og Danske Bank, erkender man, at straks-overførslerne er lig med tab for bankerne, men udtaler samtidig, at det er svært at forudsige det præcise omfang.

»Det er svært at svare på, når vi først tilbyder straksoverførsler fredag. Nu må vi se, hvordan kunderne vil bruge den nye mulighed,« siger privatkundechef i Nordea, Ken Adian.

Også i Danske Bank fortæller man, at overførslerne straks har konsekvenser, men Martin Sandau, der er chef i Danske Banks produktafdeling, hæfter sig ved værdien af den ekstra service, som banken nu kan tilbyde kunderne:

»Vi har lavet en løsning, som er mere enkel, hvilket betyder, at den også bliver mere enkel for os at håndtere. Men det er korrekt, at det ikke kan lade sig gøre uden en eller anden form for ekstra omkostning.«I kommer vel ikke uden om, at det er et stort millionbeløb, I mister?Der er ikke nogen tvivl om, at det har en indvirkning, men vi har bare vurderet, at den omkostning er så overskuelig, at vi i denne sag vælger at lade fordelen komme kunderne til gode.