Skilteregler koster halvdelen af omsætningen for kendt isbutik

Hvor meget skal myndighederne blande sig i de erhvervsdrivendes reklamer? Det er Københavns Kommune og Hansens Mejeri Forhandler uenige om. Isbutikken fortæller, at det kostede halvdelen af deres omsætning, da de i weekenden blev tvunget til at fjerne to reklameskilte fra fortovskanten.

Thomas Valentin fra Hansens Mejeri Forhandler er voldsomt utilfreds med kommunens regler om, at det ikke bare koster 2200 at sætte et reklameskilt op i København - men at man ydermere så kun må have det stående op ad sin egen væg. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Hvor skal skiltet stå? Det strides butiksejeren Thomas Valentin og Københavns Kommune i disse dage og uger over. Ejeren af Hansens Mejeri Forhandler på Store Kongensgade i hjertet af København vil nemlig gerne have lov at stille sit reklameskilt ud til kanten af fortovet, men det afviser kommunen; det skal stå op ad forretningens egne mure, siger de. Ellers kan man risikere at få en bøde.

Men for Thomas Valentin koster det på omsætningen, når han ikke må reklamere helt ude på fortovet. Hansens Mejeri Forhandler har nemlig begrænset plads, et skilt kan stå op ad. Det kommer let til at stå i vejen for butikkens indgang, så da politiet i weekenden beordrede skiltene væk, gik det udover salget for den kendte isbutik.

»Siden vi blev tvunget til at tage skiltene ind fra gaden i lørdags, har vi kunne se en halvering i vores salg,« siger Thomas Valentin, der raser over kommunens regler.

Regler, der er sat i verden for at beskytte cyklisterne og for at sikre, der er plads til alle på fortovet – også selvom folk har en barnevogn eller lignende. Men det argument giver Thomas Valentin ikke meget for. Cykelstativer, der rager op i vejret, og har forretningens logo eller navn på, må nemlig godt stå langs fortovskanten.

Artiklen fortsætter under grafikken

Skiltene må ikke stå som de gør til venstre - de skal stå op ad forretningens mure, som de gør på billedet til højre. (Bemærk: Grafikken kan være lang tid om at indlæse)

Dyre afgifter og rigide regler

Hvis man vil sætte ét reklameskilt op i Københavns Indre by, koster det mellem 2200 og 4000 i årlig afgift. Mange penge for en lille virksomhed, men ikke penge, der køber meget samarbejdsvillighed hos kommunen, siger Thomas Valentin. Han mener, at systemet er alt for omfattende og fastlåst.

»Jeg har tit tænkt på, hvorfor kommunen ikke vil samarbejde med de erhvervsdrivende, så vi kunne finde løsninger i stedet for problemstillinger,« fortæller ejeren af Hansens Mejeri Forhandler, der kalder afgiften på reklameskilte en ekstraskat.

Gruppeformanden for Liberal Alliance i København Kommunes Borgerrepræsentation, Heidi Wang, mener da også, det er helt hen i vejret med reglerne. Efter at have hørt om Thomas Valentins tilfælde, vil Heidi Wang nu undersøge reglerne til bunds, og så fremsætte et forslag i teknik- og miljøudvalget, som hun håber på, kan bringe det nuværende skiltesystem til debat.

»Jeg vil gerne have én overordnet regel om, at så længe de erhvervsdrivende overholder trafikreglerne, så må de selv styre skiltningen indenfor deres område,« siger Heidi Wang. Men teknik- og miljøborgmesteren i København, Morten Kabell fra Enhedslisten, er ikke enig i, at der skal ske en liberalisering af reglerne for reklameskilte. Han mener, at man er nødt til at regulere skiltene af flere årsager:

»Vi vil gerne sikre, at det er muligt at færdes i byen, og at den ikke oversvømmes fuldstændigt af reklameskilte. Hvis du er gangbesværet eller synshandikappet, skal du også kunne komme rundt. Jeg har set skilte, der står ude midt i det hele, og så kan man risikere, at de synshandikappede går lige ind i dem,« siger Morten Kabell, der også afviser, at afgiften på reklameskilte skulle få nogen til at dreje nøglen om i deres forretning.

Tilbage hos Thomas Valentin og Hansens Mejeri Forhandler, bliver der stadig langet is over disken. I alt er der givet 1605 tilladelser til reklameskilte, vareudstillinger og udendørsservering i 2016, men hvor mange, der har fået bøder for ikke at overholde reglerne, ved kommunen ikke. En tur ned ad Store Kongensgade vil dog hurtigt afsløre, at det ikke er alle, der har taget lovgivningen til sig.