Skelsættende retssag om billeder skabt med kunstig intelligens

Stort billedbureau mener, at man har støvsuget dets billedarkiv for at kunne fodre og oplære et program til at kunne skabe nye illustrationer. Sagen følges med stor opmærksomhed verden over.

Sådan ser de fire illustrationsmuligheder ud, som softwaren Stable Diffusion foreslår ud fra Berlingskes stikord fra denne artikel. Men softwaren er blevet oplært med billedmateriale, som man ikke har spurgt om lov til at bruge, hævder stort billedbureau. Illustrationen er oprettet med Stable Diffusions demonstrationsudgave på nettet

En skelsættende retssag kan sætte grænser for, hvad den kunstige intelligens får lov til at arbejde med.

Et af verdens store billedbureauer, Getty Images, har anlagt sag mod producenten af et værktøj, der bruger den »selvtænkende« software til at skabe nye billeder på bestilling.