Striden mellem skattemyndighederne og advokatfirmaet Bech-Bruun tog torsdag en alvorlig drejning. Skattestyrelsen oplyser, at den rejser erstatningskrav mod et stort dansk advokatfirma for dets rådgivning af en udenlandsk bank i sagen om udbytteskat. Berlingske erfarer, at kravet er på 750 mio. kroner.
Skattestyrelsen har af hensyn til sin tavshedspligt ikke oplyst navnet på advokatfirmaet, men Bech-Bruun oplyser til Berlingske, at virksomheden er målet for styrelsens erstatningskrav.