Skattesmæk: Pandora skal betale knap én milliard i ekstra skat

Pandora skal betale knap en milliard kr. i ekstraskat efter forlig om transfer pricing med de danske skattemyndigheder.

Foto: Nils Meilvang. Pandora på Strøget.
Læs mere
Fold sammen

Et længerevarende slagsmål mellem Pandora og Skat har fundet sin afgørelse.

Parterne har indgået et forlig, som betyder at Pandora skal hoste op med 995 millioner til Skat. Beløbet dækker over skat og renter i skatteårene 2009-2014.

Skat og Pandora har været uenige om såkaldt transfer pricicing. Det drejer sig om de interne handler, der er foregået mellem forskellige afdelinger og enheder i Pandora-koncernen verden over. Skat har ment, at  Pandoras egen prisfastsættelse på interne varer og ydelser har været for lav, hvilket har ført til, at Pandora har betalt for lidt i skat.

Samtidig er det besluttet, at Pandora i fremtiden skal betale en større del af selskabets skat i Danmark. Konkret betyder det, at Pandora forventer, at skatteprocenten for 2015 vil stige til 22 procent fra 20 procent, som var forventet.

Hele beløbet på 995 millioner kroner skal betales i løbet af 2015. Ifølge Pandora kommer skattesmækket ikke til at få indflydelse på det igangværende aktietilbagekøbsprogram eller planlagte anlægsinvesteringer. Tilgengæld vil cash flow blive påvirket med et minus på 995 millioner kroner.

Skat har de seneste år øget fokus på transfer pricing. De seneste tre år har Skat sendt ekstraregninger for 59 mia. kr. ud til virksomheder, som har opgivet deres interne priser forkert og derved opnået en skattebesparelse. I marts i år gjorde skatteminister Benny Engelbrecht klart, at sagerne om transfer pricing har høj prioritet hos Skat.

»Det står klokkeklart, at transfer pricing kan være et desværre ret effektivt redskab til at lave snyd, skattespekulation og aggressiv skatteplanlægning. Men på den anden side er disse forhøjelser et udtryk for, at det er meget, meget vanskeligt at lave en korrekt angivelse af transfer pricing. Der må vi så hjælpe virksomhederne, hvor der er behov for det,«