Skattereform kan blive økonomisk fuser

Der er stillet store forventninger til den skattereform, der træder i kraft fra næste år. Men den økonomiske stimulans fra reformen er langt mindre end de SP-penge, som netop er frigivet, og som endnu ikke har været i stand til at sætte skub i økonomien.

Foto: Brian Bergmann / Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Den skattereform, som træder i kraft fra nytår, er udset til at skulle redde dansk økonomi ud af den aktuelle suppedas med historisk lav vækst, en ledighed, der galopperer i vejret og hastigt stigende underskud på de offentlige finanser.

Reformen vil give danskerne markant flere penge mellem hænderne, løfte det private forbrug og øge arbejdslysten så meget, at arbejdsstyrken øges med 20.000 personer på lidt længere sigt.

Det har regeringen i hvert fald stillet i udsigt.

Men »Forårspakke 2.0«, som den kaldes, kan let ende som en kæmpe økonomisk fuser. Der er således lige blevet holdt en slags generalprøve på, hvordan danskerne opfører sig under en krise som den aktuelle, når de får flere penge mellem hænderne. Tvangsopsparing for mere end 20 milliarder kroner er de sidste måneder udbetalt fra ATP til danskerne. Men hvad er der så sket med det private forbrug? Det er faldet!

Gælden nedbringes
Butikkernes omsætning lå lidt lavere i juni end i maj. Set i forhold til juni sidste år er omsætningen gået ned med hele fire procent. Det er et kæmpe dyk set i et historisk lys, eftersom salg og forbrug normalt stiger lidt år efter år. Muligvis vil danskerne senere på året begynde at bruge flere penge.

Men det kan også være, at de under den aktuelle usikkerhed med faldende boligpriser og frygt for at miste deres job hellere vil nedbringe gæld og spare op. Det er i hvert fald, hvad der ofte sker, når en alvorlig krise som den aktuelle er på spil, og folk er nervøse for fremtiden.

Gaver sendes retur
Skatten på almindelige indkomster sænkes med 22 milliarder kroner til næste år. Det er næsten samme sum, som er sat i omløb ved at slippe de mange SP-penge fri.

Men en del penge skal suges op igen med nye afgifter. Eksempelvis stiger prisen på en pakke cigaretter med tre kroner; ligesom der kommer højere afgifter på chokolade og slik, fedt og sodavand – for blot at nævne noget.

Et øvre loft over indskud på ratepensioner på 100.000 kroner årligt indføres, så folk ikke kan sno sig uden om at betale topskat med store pensionsordninger. Erhvervslivet skal holde for på en række områder. Endelig får en række fradrag mindre værdi end før.

Samlet er det »kun« 12,7 milliarder kroner, der pumpes ud i økonomien til næste år med den nye skattereform. Det er tæt ved halvdelen af, hvad der blev frigivet med SP-opsparingen. I 2011 kommer en ny stimulans på andre 11 milliarder kroner, blandt andet fordi grænsen for, hvornår der skal betales topskat, hæves med først 36.000 kroner i 2010 og derefter med andre 18.400 kroner i 2011. Men samlet slippes der altså ikke flere penge løs med den nye skattereform, end det netop er sket med SP-opsparingen.

Samtidig skal de kommende lettelser i skatten finansieres fuldt ud på længere sigt. De kommende års økonomiske gaver, skal med andre ord leveres tilbage senere. Det har regeringen selv lagt stor vægt på. Endelig er der lige nu udsigt til gigantiske underskud på de offentlige finanser, fordi ledigheden vokser, forbruget falder, og tiderne er dårlige. Så der er tale om en fest for lånte penge, der skal betales tilbage før eller siden. Det ved de fleste danskere godt, hvorfor mange af samme grund holder lidt igen og øger deres opsparing.

Beskeden reform
I 2004, da der sidst kom en forårspakke med lavere skatter fra regeringen, steg forbruget nærmest eksplosivt. Men dengang var det økonomiske klima også markant anderledes. Jobsikkerheden var i top, optimismen boblede, og penge væltede nærmest ind ad postkassen fra stigende boligpriser og tårnhøje aktiekurser.

Også når det kommer til den større arbejdslyst, som den nye skattereform skal skabe, er effekterne tvivlsomme – for at sige det mildt.

Den ventede stigning i udbuddet af arbejdskraft på 20.000 personer, der så sigt skal sende flere skatteindtægter ned i statskassen, ventes nemlig især at kommer fra at dem, som allerede er i arbejde. De vil knokle endnu mere med bijob, overarbejde og den slags, har regeringen vurderet. Men lige nu er der slet ikke brug for ekstra hænder og hoveder. Situationen er den stik modsatte. Ansatte i hobetal fyres, hvorfor arbejdsløsheden netop har rundet 105.000 – det højeste niveau i mere end tre år. Først om mange år, når økonomien igen kommer på fode, vil den nye skattereform i bedste fald øge beskæftigelsen.

Skattereformen endte med at blive ret beskeden og markant mindre ambitiøs, end de fleste havde ventet. Den reelle lettelse i skatten til næste år på knap 13 milliarder kroner, svarer til under 4.000 kroner om året for de fire millioner skatteydere.

Det er mindre end 350 kroner om måneden, og næppe noget, som gør stor forskel. I snit blandt de 2,9 millioner beskæftigede er lettelsen lidt større, eftersom mange af de lavere skatter rettes mod dem.

Men mange vil næppe opdage, at de får flere penge til forbrug som følge af lavere skatter. Dertil er de aktuelle tiltag for beskedne og skatten i Danmark fortsat alt for høj.