Skatteministeriet: Erhvervsbygninger har tabt værdi

Når de nye vurderinger af erhvervsejendomme foreligger om tre år, vil de vise højere grundværdier, men mest sandsynligt et lille fald i vurderingen af selve bygningerne. Det er endnu uklart, hvad den praktiske konsekvens bliver for dækningsafgiften.

Selv om mange erhvervsejendomme – som det gamle Dansico-domicil i København bagerst i billedet – er blevet renoveret i de senere år, forventer Skatteministeriet, at vurderingen af den samlede masse af erhvervsejendomme vil falde en smule med det nye vurderingssystem. Foto: Peder Sterll.
Læs mere
Fold sammen

Når de nye skattemæssige ejendomsvurdereringer bliver introduceret i 2019 og 2020, forventer alle, at de vil vise en brat stigning i ejendomsværdierne siden de sidste vurderinger fra 2012.

Men det gælder kun grundværdierne. Når det gælder selve bygningerne – i hvert fald dem, der anvendes til erhvervsaktiviteter – står de tværtimod til at blive værdiansat lavere.

Den noget overraskende oplysning fremgår, når man kigger dybt i forarbejdet til den nye lov om ejendomsbeskatning, som Folketinget vedtog i forrige uge. I en kommentar til DIs høringssvar skriver Skatteministeriet således:

»Når der skønnes et lille mindreprovenu (af dækningsafgiften, red.) i 2020 og 2021, skyldes det, at der er indikation på, at ejendomsvurderingerne vil blive øget lidt mindre end grundvurderingerne. Dermed reduceres den såkaldte forskelsværdi, der udgør beskatningsgrundlaget for erhvervsdækningsafgiften, i et mindre omfang.«

Altså: Den samlede ejendomsværdi stiger, men det skyldes kun højere grundværdier, mens vurderingerne af bygningerne til erhverv mest sandsynligt tværtimod vil bidrage med et lille minus.

Vi må endnu vente henholdsvis to og tre år, før de nye vurderinger af boliger og erhvervsejendomme foreligger. Men udviklingsarbejdet er i fuld gang, og det fremgår flere steder af forarbejderne til den nye lov, at Skatteministeriet på et overordnet niveau har kvalificerede bud på, hvad de nye vurderinger vil indebære.

Detaljen med værdien af erhvervsbygningerne har endnu blot været overset.

Over for Berlingske Business Ejendomme har Skatteministeriet ikke ønsket at uddybe, hvad der mere præcist ligger i det – f.eks.om faldet i de opgjorte værdier skyldes, at man tidligere har vurderet forkert, eller om det skyldes, at ejendommene reelt har tabt værdi.

Under alle omstændigheder er det bemærkelsesværdigt, fordi byggekranerne dårligt har haft et roligt øjeblik de senere år.

Det er mest boliger, der bliver bygget, men alene sidste år blev der ifølge Danmarks Statistik også fuldført 1,1 mio. kvm erhvervsbyggeri, som naturligvis også vil indgå i beskatningsgrundlaget.

Skatteministeriet understreger dog, at det nuværende skøn er meget usikkert, og at det i sidste ende også kan vise sig, at den samlede værdi af erhvervsbygningerne vil være højere end under det gamle vurderingssystem.

Grundlag for dækningsafgiften

Bygningsværdierne har betydning som skattegrundlag for den af erhvervsorganisationerne så forhadte dækningsafgift.

Som tidligere omtalt her i Berlingske Business Ejendomme har partierne bag det nye ejendomsskattesystem aftalt, at provenuet fra afgiften skal fikseres ud fra det niveau, der blev opkrævet i 2014. DI anfører, at embedsmændene har regnet forkert og er kommet til at regne værdistigninger fra 2015 og 2016 med i det fikserede provenu, hvilket vil være i modsætning til de overgangsordninger, der er etableret for at afbøde chokvirkningen på grundskylden af de højere grundværdier.

Men hvis værdien af bygningerne så slet ikke er steget, men tværtimod faldet, bliver det for alvor så kompliceret, at det formentligt vil kræve en Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm at finde ud af, hvad der er op og ned i dén sag.

Men Kent Damsgaard, vicedirektør i DI, håber, at fænomenet i det mindste kan være med til at overbevise politikerne om, at der, som på grundskylden, skal etableres en overgangsordning, således at ingen enkelt virksomhed rammes af en pludselig stigning i dækningsafgiften.

»Hvis det er sådan, at der ikke sker en gennemsnitlig stigning (i vurderingerne, red.), så er det jo gratis at give den sikkerhed til virksomhederne, som lige nu er temmelig bekymrede. Man kan sige, at det kan godt være, at der nogle steder kommer en stigning og andre steder et fald, men at der bliver givet en garanti for, at ingen vil få en stigning i dækningsafgiften på mere end f.eks. fem eller syv pct.om året. Altså så det i hvert fald ikke er noget, der slår bunden ud af virksomhederne,« siger Kent Damsgaard.