Skattelæk afslører: Kvinde forblev direktør otte år efter sin død

Ifølge en DR-dokumentar har Nordea medvirket til kunders skatteunddragelse i skattelylande. Det gælder blandt andet brugen af stråmænd som direktører, hvor en død kvinde var direktør i et selskab i otte år. Nordea afviser.

Skat er ligesom skattemyndighederne i en lang række øvrige lande gået glip af skat af formuer, som er sendt til skattelylande som Panama. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Medier verden over kunne søndag aften dansk tid afsløre detaljer om, hvordan erhvervsfolk, sportsstjerner og politikere med hjælp fra en række banker i årevis har undgået skat ved at sende formuer i skattely.

Bag afsløringerne står det internationale netværk af journalister ICIJ, som sammen med den tyske avis Süddeutsche Zeitung og mere end 100 andre medier fra hele verden - i Danmark er det Danmarks Radio og Politiken - har haft adgang til et kæmpe skattelæk.

Lækket består af en enorm database af millioner af dokumenter, der koncentrerer sig om advokatfirmaet Mossack Fonseca, der er beliggende i skattelylandet Panama.

I en dokumentarudsendelse søndag aften kunne DR fortælle, at blandt andre verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, og en islandsk minister angiveligt har oprettet selskaber i lande som Panama og De Britiske Jomfruøer for at undgå en for stor skatteregning.

Også danske erhvervsfolk har benyttet sig af de omstridte skattemetoder. Blandt andet fortalte DR, hvordan erhvervsmanden Harry Rosenberg, tidligere ejer af Hotel Marienlyst i Helsingør og stormagasinet Illum, har haft suspekte forretninger i Panama.

Angiveligt skulle Harry Rosenberg stå bag et dansk investeringsselskab kaldet KBUS. KBUS solgte ifølge dokumentaren et datterselskab, der var 32 mio. kr. værd, for blot én million kroner til Harry Rosenbergs hustru via et selskab i Panama.

Kort efter gik KBUS konkurs og efterlod kreditorer med krav for 100 mio. kr., hvor de største kreditorer angiveligt var danske banker. Det lykkedes dog ikke DR at få en kommentar til sagen fra Harry Rosenberg.

Dokumentaren har i øvrigt fokus på brugen af stråmænd. Et opslag i en virksomhedsdatabase i Panama viste, hvordan en kvinde i Panama stod registreret som direktør i flere end 10.000 selskaber på samme tid.

En anden kvinde stod ifølge DR-dokumentaren fortsat registreret som direktør i et selskab otte år efter sin død. Der findes endda dokumenter fra den mellemliggende periode med den pågældende kvindes underskrift på.

Særligt storbanken Nordea blev i dokumentaren fremhævet for at have medvirket til kunders skattespekulation, herunder via selskabet med den afdøde direktør.

Ifølge DR-dokumentaren opdagede en ledende medarbejder i Nordeas afdeling for velhavende kunder i Luxembourg på et tidspunkt, at den indsatte direktør var død. I den forbindelse bad banken ifølge dokumentaren om at få tilbagedateret en underskrift, så tingene passede sammen.

Dokumentaren fortalte, at tilbagedateringer af underskrifter ikke er et engangstilfælde, eftersom advokatfirmaet Mossack Fonseca opererer med et decideret fast "tilbagedateringsgebyr".

Nordeas chef for Private Banking, danskeren Thorben Sander, erkendte i DR-dokumentaren, at det var en fejl at bede om tilbagedateringen. Ellers var hans kommentarer i øvrigt generelt, at Nordea ikke begår nogen ulovligheder.

DR var i dokumentaren taget til Panama for at få en kommentar fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, men uden held.