Skat, skat ikke - det er svært at finde penge til grønnere el

Der er bred enighed om at støtte den grønne omstilling gennem lavere el-afgifter – men også bred uenighed om finansieringen af omstillingen.

»Den her rapport er sød musik i mine ører,« lød det fra Venstres energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (th.), da Danfoss-topchef Niels B. Christiansen viderebragte kommissionens anbefalinger. Foto: Ida Guldbæk Arentsen Fold sammen
Læs mere

Regnen silede ned, da en optimistisk energikommission mandag formiddag fremlagde sine anbefalinger til en fremtidig, dansk energipolitik.

Berlingske Business havde allerede fra morgenstunden kunnet fortælle, at regeringens energikommission tager grundlæggende livtag med de seneste generationers energipolitik.

Det skal blandt andet ske i form af et paradigmeskift i energisektoren, hvor den offentlige støtte til energiproduktion skal fjernes, mens Danmark skal elektrificeres. Det skal være et skridt på vejen mod målet om fossil­uafhængighed i 2050.

Og der bliver set positivt på en gennem­gribende elektrificering fra politisk hold. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er enig i kommissionens anbefaling om, at afgifterne skal mindskes, så el kan blive en vindende energikilde.

»Den her rapport er sød musik i mine ører. Vi tog et stort skridt i forhold til energiaf­gifterne ved at afskaffe PSO-afgifterne, men der er behov for yderligere tiltag. Vi har behov for en omstilling, så vi i større udstrækning støtter de klimamål, der er. De afgifter, vi kender i dag, er indført for at få flere penge i statskassen og ikke på grund af de energipolitiske målsætninger,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Han bakkes op af oppositionspartierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten, der samstemmende kalder på lavere afgifter på de grønne energikilder.

Det fælles ønske om lavere afgifter på el er ikke nyt. Det har i en længere årrække været på dagsordenen, når energipolitik er blevet diskuteret, og energikommissionens opråb er derfor blot senest i rækken.

Den danske statskasse modtog sidste år lige under 12 milliarder kroner i energi­afgifter fra el og udgør derfor en betydelig andel af samfundsøkonomien. Afgift­erne på el er de højeste af alle energiafgifter i Danmark, og Danmark sætter rekord i el­afgifter for private husholdninger i Europa.

Hvor skal pengene komme fra?

Lars Gårn Hansen, der er økonomisk vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, fastslår, at afgiften på el er så høj på grund af sin historie.

»El blev engang produceret mere af kul end i dag og var dermed lig med forurenende energi­produktion, så blandt andet derfor kom der en afgift på. Siden er der sket rigtig meget, så el nu i langt højere grad bliver produceret af vedvarende energi,« fortæller han.

Men der er ikke længere miljømæssige grunde til at beholde afgiften på samme niveau, og man bør i stedet hæve bundskatten for at få pengene i kassen, mener Lars Gårn Hansen, der tilføjer, at en undersøgelse fra Det Økonomiske Råd viser, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at flytte opkrævningen fra elafgiften over til indkomstskatten.

Det er administrerende direktør i interesse­organisationen Dansk Energi Lars Aagaard enig i. Han er positiv efter kommissionens fremlæggelse af anbefalingerne, og han mener også, at afgifterne på el skal sænkes.

Pengene skal i stedet findes andre steder end på energiområdet, og det kan for eksempel være gennem en højere indkomstskat, højere boligbeskatning eller et generelt gennemtjek af velfærdsydelserne, mener direktøren.

Der er dog lange udsigter til at finde penge uden om energiområdet, mener ministeren:

»Vi kommer til at finde pengene inden for energiområdet. Vi vil jo også reducere skatten på arbejdsindkomster og på løn, som også er mål for regeringen. Det er en illusion at forestille sig, at vi går ud og finder en masse penge på andre områder. Men vi kommer til at se på, hvad vi kan gøre,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Energikommissionens anbefalinger skal ­tages med til forhandlingerne om en ny energi­aftale til efteråret. Afgiftsspørgsmålet skal ­behandles i den såkaldte afgiftsanalyse, der for øjeblikket er mere end to år forsinket.