Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En ansat hos Skat tændte allerede advarselslamperne omkring svindlen hos IT Factory på et møde med bestyrelsesformand Asger Jensby i juni 2007.
Medarbejderen fortalte Jesnby, at der:
"... i forbindelse med kontrollen var konstateret forhold, som umiddelbart måtte anses som ansvarspådragende for selskabets ledelse ..."
Det fortæller Skat-medarbejderen i stævningen mod den tidligere bestyrelse, skriver Computerworld. Kurator stævner den tidligere bestyrelse, herunder Asger Jensby, IT Factory for 30 millioner.
Sløret for millionsvindlen med falske IBM-licenser faldt i November og December 2008. Siden da har den tidligere bestyrelsesformand holdt fast i sin forklaring om, at han var blevet ført bag lyset af Stein Bagger og intet kendte til ulovlighederne.
Lovede at konfrontere Bagger
I 2006 ransagede Skat Stein Baggers hjem. Det ledte efterfølgende til, at myndighederne også tog et nærmere kig på forholdene hos IT Factory, hvor Bagger var direktør. Ifølge stævningen, reagerede Asger Jensby til mødet ved at sige, han ville hive fat i Stein Bagger.
"Sagsøgte oplyste på daværende tidspunkt, at han var uden kendskab til den igangværende kontrol, idet sagsøgte 2 (Asger Jensby, red.) således tilkendegav, at denne ville tage kontakt til selskabets direktør, Stein Bagger, for en drøftelse af oplysningerne," står der i stævningen, ifølge Computerworld.