Skal/skal ikke – debat fortsætter om Danish Crown på aktier

Der er diskussioner i Danish Crowns bagland. Medlemmer af repræsentantskabet ønsker debat om ejerstruktur i selskabet.

Bestyrelsesformand i Danish Crown Erik Bredholt ønsker ikke at kommentere, hvad der konkret er blevet diskuteret på et lukket repræsentantskabsmøde. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke ofte, at fødevaregiganter som Danish Crown og Arla Foods trækker overskrifter og topper i internationale og prestigefyldte erhvervsmagasiner. Men det skete tidligere på året, da britiske Economist i en fremtrædende artikel, »Bringing home the bacon«, bl.a. fremhævede slagteriselskabet Danish Crown som årsag til Danmarks position som en agrikulturel supermagt.

Omtalen fortæller alt om et selskab, der med sin milliardomsætning og plads blandt verdens store fødevareproducenter, er et af de danske erhvervslokomotiver. De seneste år er Danish Crown således for alvor blevet positioneret og vokset ind i superligaen blandt de vigtigste danske virksomheder.

Men mens hovedparten af Danish Crowns udenlandske konkurrenter er aktieselskaber, så er Danish Crown fortsat ejet af en række andelshavere. Og det giver udfordringer i en tid, hvor vokseværket kan give behov for at rejse ekstra kapital til ekspansion – ligesom andelshaverne ikke altid kan blive enige om selskabets retning.

Det blev tydeligt for få uger siden, da Jyllands-Posten skrev historien om, at selskabet stod foran en børsnotering, som bl.a. vil gøre det muligt at rejse ny kapital og skabe en mere moderne ejerstruktur. Historien blev lynhurtigt skudt ned af Danish Crown, men den var alligevel et tegn på, at diskussionerne om Danish Crowns fremtid er i fuld gang i baglandet.

Låg på debatten

Berlingske Business har således over den seneste tid været i kontakt med flere andelshavere, som åbner for at diskutere, om selskabet f.eks. skal på nye aktier, som svineproducenter kan erhverve, når de leverer svin. Modellen er foreslået af organisationen Danske Svineproducenter.

Kun få har dog lyst til at stille op med navn i en sag, hvor Danish Crowns bestyrelsesformand, Erik Bredholt, kategorisk afviser, at det er noget, der diskuteres.

Så sent som på et repræsentantskabsmøde for et par uger siden blev spørgsmålet om ejerstrukturen dog rejst af et medlem af repræsentantskabet, fortæller flere kilder til Berlingske.

»Nogle er helt klar til Danske Svineproducenters forslag, mens andre slet ikke er klar til det. Et eller andet sted kan man sige, at der blev lagt låg på sagen,« siger Peter Jørgensen fra Nordborg på Als, medlem af Danish Crowns repræsentantskab.

I dag ligger alle driftsmæssige og kommercielle aktiviteter i Danish Crown A/S, der er ejet af andelsselskabet Danish Crown Amba. Det besluttede repræsentantskabet med et overvældende flertal i 2010. Dermed har man et værktøj til at lade både leverandører og eksterne investorer blive aktionærer, når Danish Crown på et tidspunkt mangler kapital til investeringer, siger svineproducenten.

Et andet medlem af repræsentantskabet, Ulrik Bremholm fra Nordlangeland, ser gerne, at der i Danish Crowns repræsentantskab kommer en debat om fordele og ulemper – og hvad der konkret kan lade sig gøre – i Danske Svineproducenters forslag. »Jeg ved, at Danish Crowns formandskab og ledelse er positiv over for at kigge på det. Jeg er enig med bestyrelsen i, at forslaget ikke er brugbart. Men det er et rigtigt godt input og en idé at arbejde videre med,« siger han.

Håndtering af investeringer

Ulrik Bremholm ser derfor frem til, at der i de kommende måneder eller år bliver en debat i både Danish Crowns repræsentantskab og bestyrelse om forslaget og andre ideer.

»Vi har et fantastisk godt udgangspunkt for en diskussion, da virksomheden Danish Crown er lagt ind i et aktieselskab, som er ejet af et andelsselskab. Hvis virksomheden skal have den fornødne vækst, som repræsentantskabet har besluttet, den skal have, så skal den også have noget kapital at arbejde med,« siger han.

Vil repræsentantskabet næste år lægge et forslag på bordet?

»Jeg er kun én ud af mange medlemmer i repræsentantskabet. Hvis bestyrelsen ikke i løbet af det næste års tid kommer med en konkret bearbejdning af den her idé, kommer der nok noget andet. Sker det ikke, er jeg 100 procent sikker på, at repræsentantskabet vil følge det her tæt og spørge ind. Vi vil spørge bestyrelsen: »Hvad så, er der andre modeller, som vi skal have op af maskinrummet?« siger Ulrik Bremholm.

Bestyrelsen fortalte for nogle år siden repræsentantskabet, at koncernen havde behov for omkring fem milliarder kr. til ind- og udenlandske investeringer for at få vækst.

Som tingene har udviklet sig, er behovet måske tre milliarder, mener Ulrik Bremholm, da priserne på køb af virksomheder siden er faldet.»Man kan forestille sig en situation, hvor en ekstern investor vil skyde penge ind i Danish Crown under forudsætning af, at investoren får A-aktier. Og så kunne det være en mulighed, at landmænd, der leverer råvarer, får B-aktier,« siger Ulrik Bremholm.

Berlingske har bedt bestyrelsesformanden for Danish Crown, Erik Bredholt, om en kommentar til sagen. Han erkender, at »det godt kan passe«, at han har sagt, at Danske Svineproducenteres model har nogle vanskeligheder. Men han ønsker ikke at kommentere emner, eller hvad der konkret er blevet diskuteret på et lukket repræsentantskabsmøde.

»Vi har normalt den procedure, at vi kan drøfte hvad som helst på lukkede repræsentantskabsmøder, uden at det bliver refereret. Det har ikke noget at gøre med, hvad jeg føler og mener. Hvis så andre synes, de vil referere fra et lukket repræsentantskabsmøde, må det blive deres sag,« siger Erik Bredholt.