Skako leverer bedste regnskab i årevis

Fynske Skako fik sidste år vendt et par års underskud på bundlinjen til overskud. Industriselskabet kom ud af 2015 med et overskud på 13,2 mio. kr. mod et underskud året før på 7,5 mio. kr.

Skako har to forretningsområder, Vibration, der udvikler, designer og sælger vibrationsudstyr til industrien, og Concrete, som laver maskiner og processtyringsanlæg til fremstilling af beton. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Tamas
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- 2015 blev et meget tilfredsstillende år, hvor Skako leverede det bedste regnskab i årevis, siger bestyrelsesformand Kaare Wagner i regnskabet, der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.

- Driftsresultatet blev styrket med 14,9 mio. kr. og pengestrømmene fra driften øget med hele 48,3 mio. kr. via gennemførelsen af en turn-around i Skako Concrete og opretholdelse af høj indtjening i Skako Vibration, lyder det fra Kaare Vagner.

Skako har to forretningsområder, Vibration, der udvikler, designer og sælger vibrationsudstyr til industrien, og Concrete, som laver maskiner og processtyringsanlæg til fremstilling af beton.

I Concrete endte det primære driftsresultat, EBIT, på 2,5 mio. kr. i 2015 mod et underskud på 19 mio. kr. året før, mens driftsresultatet i Vibration faldt til 15 mio. kr. mod 20,6 mio. kr. i 2014.

- Vibration blev i 2015 påvirket af et svagt minemarked, og sammen med en stor enkeltordre i 2014 betød det, at aktivitetsniveauet var lavere i 2015 end året før. Alligevel opretholdt vi en høj indtjening og leverede en EBIT-margin på 10 pct., skriver Skako i regnskabet.

I år venter Skako et overskud efter skat i niveauet 15-25 mio. kr.

- De gennemførte omkostningsbesparelser og den igangsatte markeds- og produktudvikling forventes at give koncernen et stigende aktivitetsniveau og et resultat efter skat i niveauet 15-25 mio. kr. for 2016, hvilket svarer til en indtjening per aktie i niveauet 4,83 kr. til 8,05 kr., fremgår det af regnskabet.