Skako får anden ordre på to dage

Hos Skako holder man tilsyneladende ikke efterårsferie - der er fuld gang i ordrehøsten.

Salget vil nedbringe balancen og have en positiv likviditetsvirkning på 14,5-15,0 mio. kr. Senest den 15. november ventes salget at være gennemført, oplyser Skako. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hos Skako holder man tilsyneladende ikke efterårsferie - der er fuld gang i ordrehøsten.

Skako-divisionen Skako Concrete har indgået en kontrakt på cirka 15 millioner kroner med et firma i Fjernøsten. Det er den anden ordre på to dage til selskabet.

- Ordren bekræfter, at Skako så rigtigt, da vi videreudviklede på de helt store blandere. Skakos højsilosystem er unikt inden for betonindustrien og er en væsentlig grundsten for vores førende position på markedet for komplette betonblandeanlæg, siger administrerende direktør Søren Petersen i en meddelelse.

Fredagens kontrakt omfatter en komplet anlægsleverance indeholdende en 525 kubikmeter højsilo med to store betonblandere, Conflex transportsystem for beton samt en fuldautomatisk Skakomat styring.

Levering og installering vil ske i første halvår af 2017.

- Ordren vil primært indgå i omsætning og indtjening i 2017, oplyser Skako, og derfor ændres forventningerne til indeværende års indtjening ikke.

Torsdag blev der landet en kontrakt på omkring 22 mio. kr. hos Benders Sverige, som skal have leveret og installeret Skakos nyudviklede betonblander i første halvår af 2017.

Kontrakten omfatter en komplet anlægsleverance, der omfatter en 1200 kvadratmeter højsilo med flere betonblandere inklusiv den nyudviklede Rotoconix-blander samt en fuldautomatisk Skakomat-styring.

Torsdagens ordre bidrager til Skakos indtjening i både 2016 og 2017, men den ændrede heller ikke selskabets 2016-forventninger, som lyder på et resultat efter skat i niveauet 15-25 mio. kr.

Selskabets aktiekurs ligger i det højeste niveau siden begyndelsen 2009, og fremgangen skyldes ifølge Skakos administrerende direktør, at selskabet har givet mere opmærksomhed til sine kerneområder. Det sagde han til Ritzau Finans torsdag.

Skako-aktien koster 91 kr. fredag middag - 4 pct. højere end torsdag, da den steg 9,4 pct.

Skako omsatte i 2015 for 319 mio. kr. og leverede et nettooverskud på 13,2 mio. kr.