Skænderier om mærkevarer fylder retssalene

Navne. Erhvervslivets tolerance over for efterligninger af navne, brands og design er blevet mindre. Andelen af sagerne er steget de seneste år i Sø og Handelsretten, og nu fylder sagerne 25 procent af aktiviteterne. Virksomhederne ønsker oftere at gå linen ud, selvom de ikke kan pege på et synligt tab, beretter advokater.

Danske virksomheder lægger hvert år masser af kræfter i at holde andre fra at snylte på deres navne og designs.

Ved landets særlige domstol for erhvervslivet, Sø- og Handelsretten, er det i øjeblikket en fjerdedel af konflikterne, som handler om, hvem der har ret til at bruge et særligt navn, mærke eller design.

Andelen af domme fra Sø- og Handelsretten på området er steget fra 20 procent i 2005 til 25 procent i 2006 .

Andelen i år ser ud til at blive mindst den samme. Indtil videre er det 16 ud af 63 afsagte domme i 2007.

Sø- og Handelsretten har blandt andet svaret på, om der snyltes på Gorgonzola, når en anden bruger navnet "Cambozola".

Om it-firmaet Comitel skal finde sig i, at der er en, der hedder Comitec.

Og om et dansk paraplyfirma har efterlignet Burberry mærket?

Flere advokater med speciale i varemærker, patent og design beretter om en stor tilgang af nye "krænkelsesager," altså henvendelser fra virksomheder, der føler sig ramt af konkurrenter, der snylter på firmaets navn eller produkter.

En af dem er advokat Christian L. Bardenfleth fra advokat- og patentbureauet Zacco. Det øgede antal retssager er en konsekvens af, at virksomheder oftere laver en strategi på området, mener han.

- Vi laver både strategier og hjælper med screeninger, så vores klient kan fjerne eventuelle trusler og stoppe uretmæssig brug, forklarer han.

Også advokat Morten Bruus, der er specialist i varemærker og designbeskyttelse fører flere retssager.

- Det er især store virksomheder, som er aktive, og de kan være aggressive mod mindre spillere. Nogle gange lykkes det at fjerne en lille konkurrent ved at drukne ham i udgifter til sagsanlæg, oplyser Morten Bruus. Han har i øjeblikket en sag af den slags inden for designefterligning.

Lave erstatningerGevinsterne ved at vifte med sit brand ved de offentlige domstole er ofte ikke direkte til at måle her og nu.

Men alligevel er de så store, at det kan betale sig at være aggressiv mod konkurrenter, oplyser flere advokater.

Nogle virksomheder tager det derfor med sindsro, at de ikke kan pege på et konkret tab i deres forretning, når de lægge sag an mod en påstået snylter.

Heller ikke den store usikkerhed om, hvorvidt der overhovedet kan hentes erstatning er tilsyneladende en hindring for at lægge sag an.

- Nogle er ligeglade, hvor mange penge de smider efter en sag, og hvor mange gange deres produkt er kopieret, siger advokat Thorbjørn Swan-strøm, der er specialist i varemærker hos Internationalt Patentbureau.

Flere danske virksomheder og deres advokater, herunder advokat Johan Løje, har tidligere over for ErhvervsBladet beklaget sig over de lave erstatninger, som domstolene giver firmaer der bliver krænket på deres varemærker.

- Du skal bestemt ikke lægge sag an kun for at vinde penge, bekræfter advokat Christian L. Bardenfleth fra Zacco Advokater.

Men han tror dog, at de danske domstole er begyndt at lytte til EU's henstillinger om at skærpe straffene til kopisterne og henviser til en sag, han har ført om chokolade, der var formet som en Rolls Royce bil.

- Jeg førte sagen for Rolls Royce og her gav dommerne 500.000 kroner i erstatning, siger han.

Patent- og Varemærkestyrelsen har i en rapport fra 2005 peget på, at danske virksomheder er de flittigste i EU til at ansøge om varemærkebeskyttelse på EU-niveau, målt på antallet af ansøgninger i forhold til indbyggertal.

Det er muligt at lave dét, der hedder defensiv registrering af varemærker. Det vil sige reservere sit varemærke inden for andre varegrupper.

Kravet er, at man gør brug af mærket inden fem år, og at ingen andre bruger mærket lovligt i forvejen og gør indsigelse.