Singapore beslaglægger OW Bunker-skib

Oven på konkursen går flere oliesselskaber nu ad rettens vej for at få returneret ubetalte leverancer til OW Bunker.

Arkivfoto: Singapores myndigheder har beslagt et skib med olie, som OW Bunker ikke har betalt for. Fold sammen
Læs mere
Foto: TIM CHONG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Myndighederne i Singapore har onsdag beslagt tankskibet Laguna på baggrund af et søgsmål fra adskillige olieselskaber, der har penge til gode hos det konkursramte danske oliehandlerselskab OW Bunker.

Ifølge Reuters går et halvt dusin olieselskaber nu rettens vej for at hente krav på over 24 millioner kroner for olie, der er leveret, men ikke betalt. Det drejer sig ifølge nyhedsbureuaet om krav mod både OW Bunker Far East og Dynamic Oil Trading, der begge er datterselskaber af det nu krakkede OW Bunker.

Det var advokatselskabet Rajah & Tann Singapore, der fik standset olieskibet Laguna, på vegne af Hin Leong Trading. Skibet havde olie for knap otte millioner kroner om bord, som OW Bunker ikke havde betalt for.

Følgende selskaber har ifølge Reuters rettet krav mod OW Bunker: Tankoil Marine Services, Hin Leong Trading, Golden Island Diesel Oil Trading, Bunker House Petroleum, Equatorial Marine Fuel Management Services og Panoil Petroleum.

Det forventes at yderligere selskaber vil melde sig på banen med krav mod det danske selskab, der sad på 7 procent af verdensmarkedet for bunkerolie.