Jesper Nygart er den sjældne og ofte lidt uglesete kombination af læge og succesfuld forretningsmand. Med 62 millioner kroner på kistebunden efter et fordelagtigt salg af et privathospital var han egentlig gået på pension som 66-årig, men kedede sig. Så løb han ind i slankemidlet Wegovy.
Nu har Novo Nordisks nye lægemiddel mod fedme forandret hans personlige liv, og en ny virksomhed, Fit for Livet, er stiftet. De første knap 300 kunder er i butikken, hvor de får udskrevet Wegovy samt gode råd formedelst 299 kroner om måneden plus udgiften til medicinen, som løber op i 1.250 til 2.500 kroner.





