Silicon Valley topper listen over iværksætter-hubs

Det berømte IT-iværksætter-miljø i Silicon Valley er fortsat i top på listen over de bedste i verden efterfulgt af byer som New York City og London, viser data fra iværksætterprojektet Startup Genome.

Tech-iværksættere bevæger sig typisk mod økosystemer, hvor de har adgang til netværk i form at både økonomisk og menneskelig kapital samt nye teknologier. Det har historisk set typisk været til det berømte IT-iværksætter-miljø i Silicon Valley, der netop også generelt har været der, hvor pengene er. Over de seneste år er der dog dukket flere nye såkaldte ”hubs” op i verden. Det skriver tech-mediet techchrunch.com på baggrund af data fra iværksætterprojektet ”Startup Genome”, der i et internetbaseret værktøj indsamler data fra de op mod 16.000 iværksættervirksomheder, der har registreret sig. Målet er netop at sammenligne økosystemerne og forsøge at give nyetablerede virksomheder et indblik i, hvordan verdens iværksætter-hus udvikler sig. Og nye data Startup Genome viser, at de mest attraktive iværksætter-miljøer for tech-virksomheder fortsat har Silicon Valley i top efterfulgt af New York City og London. Del din mening: Iværksætter, hvorfor flytter du ud af Danmark? ”Måske er det ikke så overraskende, at Silicon Valleys iværksætter-økosystem fortsat er ledende, men forskellen bliver stadig mindre for hvert år. Silicon Valleys økosystem er i øjeblikket tre gange større end New York City, 4,5 gange større end London, 12,5 gange større end Berlin og 38 gange større end Boulder,” skriver techchrunh.com. Startup Genome har lavet en liste over verdens 50 bedste iværksætter-byer, hvor Silicon Valley (San Francisco, Palo Alto, San Jose, Oakland) er nummer et efterfulgt af London (NYC, Brooklyn), Toronto, Tel Aviv, Los Angeles og Singapore. Læs flere detaljer fra analyse og hele listen, hvor andre europæiske byer som Moskva, Paris, Madrid og Berlin også er placeret, på techchrunch.com. Business Innovation skrev i går om, hvordan iværksættere også flokkes om europæiske storbyer som blandt andre London, Berlin og Paris - og vil de kommende uger sætte fokus på iværksætteri uden grænser. Derfor vil Business Innovation gerne høre danske iværksætteres input til, hvorfor de flytter ud af Danmark og hvorhen. Del dine erfaringer og holdninger her.